Danske F-16 fly har smidt 15 bomber i Mosul.

Danske F-16 fly har fløjet syv missioner og smidt 15 bomber mod Islamisk Stat i Mosul i Irak. Det oplyser forsvarsminister Peter Christensen (V):

– Vores fly er også en meget aktiv del af befrielsen af byen. Offensiven har vi planlagt længe i samarbejde med den irakiske regering og deres styrker, siger Peter Christensen til Ritzau.

Danske styrker har også trænet irakiske soldater med at finde miner.

Op til 4.000 peshmerga deltager i operationen for at fordrive IS fra landsbyer omkring Mosul. De støttes af koalitionen, der bomber fra luften. Derudover skal ca. 20.000 irakiske regeringssoldater og 6.000 sunni-krigere angribe IS inde i Mosul. IS indtog Mosul, som er Iraks næststørste by, i juni 2014.

clipboard02

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer