Den tyrkiske vicepremierminister Bülent Arinç deltog i et program på CNN Turk, hvor han svarede på journalistens spørgsmål om bl.a. den kurdiske problematik.
Her udtalte Bülent Arinç, at det kurdiske mindretal “må få alle deres kulturelle rettigheder.”
“Deres kulturelle rettigheder må blive accepteret og givet. Der er ikke nogen anden vej eller løsning,” sagde Bülent Arinç.
I spørgsmålet om, hvorvidt Tyrkiet skulle forhandle med PKK nævnte Bülent Arinç, at man havde haft IRA i Nordirland og ETA i Baskerlandet, Spanien og at man kunne trække på erfaringerne fra de lande i løsningen af det kurdiske problem i Tyrkiet.
Bülent Arinç fastslog samtidig, at PKK-guerillaer skulle komme ned fra bjergene. Men han kalder det urealistisk, at få tidligere guerilla til at fortryde at de tog op i bjergene og tilsluttede sig PKK
“Det kurdiske folk vil ikke sige, at de fortryder. For det er et meget hæderligt folk, jeg kender dem. Men hvis de siger ‘nu vil jeg vende hjem’, kan de godt komme tilbage.”