På den britiske regerings officielle hjemmeside er der startet en kampagne, hvor man med sin underskrift kan støtte oprettelsen af et selvstændigt Kurdistan.
På hjemmesiden Directgov (http://epetitions.direct.gov.uk/petitions/311) som er den britiske regerings digitale service-side, kan man skrive under på, at kurderne skal have en uafhængig stat.
De, der underskriver, kræver samtidig støtte fra den britiske stat til dannelsen af en kurdisk stat.
– Spørgsmålet om oprettelsen af en uafhængig kurdisk stat har været et af de vanskelige spørgsmål i Mellemøsten siden sammenbruddet af det Osmanniske Imperium… Vi opfordrer den britiske regering til at støtte de kurdiske nationale ambitioner om at etablere en uafhængig, kurdisk stat, hedder det i kampagnen.