Den tyrkiske stat prøver at forhindre kontakt mellem Nord- og Vestkurdistan ved at opføre en mur. Nu sultestrejker borgmester i protest.

Borgmesteren af Nisêbîn i Nordkurdistan, Ayşe Gökkan er begyndt at sultestrejke i protest mod bygningen af en mur mellem Nisêbîn og Qamişlo i Vestkurdistan/Syrien.

Borgmesteren tog beslutningen efter at have besøgt ”skammens mur”, som de lokale kalder den.

Gökkan siger ifølge ANF, at hun ikke er blevet informeret fra statens side om beslutningen om at bygge sådan en mur.

”Kurderne har ryddet grænseregionen for miner med deres egen krop. De har ikke accepteret disse grænser og har krydset dem gennem næsten et halv århundrede. Det er en umenneskelig situation, som det kurdiske folk aldrig vil acceptere.”

Ifølge Gökkan bliver muren bygget mellem Nisêbîn og Qamişlo som led i den tyrkiske stats politik for Vestkurdistan. Borgmesteren mener, at tyrkerne betragter Vestkurdistan som en trussel mod sig selv og forsøger at forhindre revolutionen i at sprede sig nordpå.

”Skammens mur har til formål at isolere befolkningen i Vestkurdistan/Rojava og forhindre kurdere i at mødes med hinanden,” sagde hun.

ANF

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer