Læs om bombetruslen mod en alevi-koncert i København. Jiyan.dks redaktør Deniz B. Serinci meldte truslen til politiet.

Pressemeddelelse fra Københavns og Omegns Alevi Forening

Lørdag den 3. november 2012 afholdte Københavns og Omegns Alevi Forening en folkeoplysende koncert med titlen ’Fred og Venskab’.

Desværre blev koncerten overskygget af en sms med en bombetrussel mod festen. I sms’en der blev sendt til flere af de musikere, som skulle optræde ved festen, stod der, at der var ”anbragt bomber rundt omkring bygningen” og at ”alevierne ville brænde”.

Vi anmeldte truslerne til politiet, som for tiden efterforsker sagen.

Alevier har i årtier været udsat for bombeangreb, massakrer og forfølgelse fra religiøst fundamentalistiske kredse i Tyrkiet, hvor de stammer fra. Massakrerne på over hundredvis af alevier, kvinder, mænd og børn i byen Maras i 1978, Corum i 1980 og religiøse fundamentalisters nedbrænding af et hotel med over 35 intellektuelle i Sivas i 1993 står stadig frisk i erindringer hos mange danske alevier, som for stor dels vedkommende netop kommer fra Sivas og Corum og er pårørende til mange af ofrene fra dengang. 

Blandt andet derfor virkede det ekstra ubehageligt at få sådan en sms, mens de frivillige fra Københavns og Omegns Alevi Forening var i fuld gang med at lægge sidste hånd på koncerten, hvor både mænd, kvinder og børn deltog.

Efter henstilling fra politiet valgte vi at fortsætte koncerten og vise, at vi ikke bukker under for trusler, og slet ikke fra religiøse fanatikere, men måtte samtidig sande, at den truende sms, som afsenderne havde sendt rundt til mange, tilsyneladende havde virket, således at mange ikke valgte at dukke op til koncerten. 

Som Københavns og Omegns Alevi Forening og Alevi Forbundet i Danmark fordømmer vi på det kraftigste denne handling og forventer at myndighederne tager sagen seriøst.

LÆS MERE: alevi.dk og Facebook
Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer