Kurderne mener, at Ahmet Kaya blev forfulgt pga. af sin etniske herkomst. Tyrkerne siger, at han sympatiserede med terrorisme – vi prøver at finde et svar.

Af Deniz Berxwedan Serinci

Sangeren Ahmet Kaya (1957-2000) havde været meget populær i hele Tyrkiet fra 80’erne og frem. Således lyttede tyrkere fra forskellige politiske fløje til hans musik.

Ahmet Kaya vandt flere priser i landet. Under en prisoverrækkelse i februar 1999 udtalte han:

”Jeg skal synge en kurdisk sang i et album, som jeg for tiden arbejder på, og som snart udkommer og jeg vil lave en musikvideo til den. Jeg ved, at der iblandt jer er ærefulde tv-folk, der vil vise denne musikvideo. I er nød til at erkende den kurdiske realitet.”

Herefter blev Ahmet Kaya verbalt angrebet og udsat for en lynchstemning af sangere, heriblandt det tyrkiske popikon Serdar Ortaç og Grup Ayna og mediefolk, som Şenay Düdek, der omtalte ham som: ”Dit uomskårne armenske dyr, der findes ikke noget ved navn kurdisk, dit svin!”

Efterfølgende kastede Kaya’s kollegaer knive og gafler efter ham.

Ahmet Kaya – PKK’er eller ej?

Der dukkede dage efter materiale op af Ahmet Kaya, som afsenderne mente, kunne bevise at sangeren havde forbindelser til PKK, den kurdiske organisation, der i Tyrkiet – og i EU, NATO og USA – anses for en terrororganisation.

Det forestillede Ahmet Kaya i en koncertsal i Tyskland i 1993, hvor et billede af PKK-lederen Abdullah Öcalan hang i baggrunden.

Ahmet Kaya blev idømt 3 års fængsel for separatisme. Imidlertid hævdede han og hans kone, Gülten Kaya, at billedet måtte være computermanipuleret.

Tillige mente Gülten Kaya, at dekoration af sale ikke er en sangers ansvar, men arrangørens. Da den tyrkiske dommer bad om det omstridte billede som bevismateriale, kunne det i øvrigt ikke leveres.

Ahmet Kaya: Vi har savnet Apo!

Men under en pro-PKK koncert i Tyskland sang Ahmet Kaya ”Kürdüz ölene kadar” (”Vi er kurdere til døden”), som bl.a. lød på: ”Vi har savnet Apo”, en hentydning til PKK-lederen Öcalan.

Hvorvidt Ahmet Kaya kunne kategoriseres som PKK’er, er der forskellige meninger om.

Nogle, heriblandt tyrkiske venstreorienterede, afviser at sangeren skulle sympatisere med PKK, og mener, at han var for assimileret ind i den tyrkiske kultur til at være en PKK’er. Således talte Ahmet Kaya ikke kurdisk.

En anden gruppe, ofte bestående af tyrkiske nationalister, mener med Ahmet Kaya’s udtalelse ”Vi har savnet Apo” at kunne bevise en sammenhæng mellem sangeren og PKK. “Hvorfor synge, at man har savnet Öcalan, som det meste af verden anser for en terrorist, hvis man ikke er PKK’er?” spørger denne fløj.

”Irrelevant om han var PKK’er”

Endelig mener en tredje gruppe, at Ahmet Kaya’s eventuelle forhold til PKK er irrelevant for den prisuddelingsfest i februar 1999, der startede kontroversen.

For som det ses af ovennævnte citater, blev Ahmet Kaya (verbalt) angrebet til prisuddelingen, så snart han udtalte ”Jeg skal synge en kurdisk sang i et album” – altså før PKK overhovedet kom ind i billedet.

Hvis de kollegaer, der den dag lynchede Ahmet Kaya, ikke var ”imod kurdere, men blot PKK,” som kollegaerne selv hævder, havde de nok ikke reageret negativt på Ahmet Kaya’s ønske om at synge kurdisk, eftersom han kun brugte ordet ”kurdisk” og ikke ”PKK”, lyder argumentet fra denne tredje fløj.

Ahmet Kaya flygtede i eksil, hvor han døde i Paris 16. november 2000 af hjerteproblemer.

‘Umuligt at fordømme PKK’

Om Ahmet Kaya var PKK’er eller ej, er måske et spørgsmål, som den populære sanger tog med sig i graven og som derfor forbliver ukendt.

Men en ting er sikkert og det er, at man i det politiske landsskab i Tyrkiet bliver afkrævet et holdning til PKK og fordømmelse af den kurdiske organisation, der i de fleste tyrkeres øjne er terrorister.

Og Ahmet Kaya tog aldrig afstand fra PKK, hvilket styrker mange tyrkere i, at sangeren var PKK’er.

Ifølge Politikens Tyrkiet-korrespondent, Martin Selsøe Sørensen er det dog lidt af en vanskelig sag at fordømme PKK.

– Snart sagt alle kurdere i det sydøstlige Tyrkiet har en bror, søster, onkel, tante, etc. der ’er gået i bjergene’, og det gør det i sig selv umuligt for de fleste at tage afstand fra PKK, siger han.

‘Tyrkiet har forandret sig’

Flere tyrkere har siden Ahmet Kaya-sagen i 1999 hæftet sig ved, at en lignende, verbal lynchning ikke vil kunne forekomme i samme omfang i Tyrkiet idag, fordi der er skabt forandringer i landet.

Ifølge Martin Selsøe Sørensen går det også fremad med det kurdiske problem i Tyrkiet, selvom der stadig er problemer for for eksempel politikere, journalister og stenkastende børn ”og som får horrible fængselsstraffe”

– Der er afgjort sket store fremskridt for kurderne i Tyrkiet de seneste fem år. Kurdisk kan nu tales frit af de fleste, de kurdiske farver kan bruges offentligt og jeg har sågar set billeder af Abdullah Öcalan til en demonstration i Van, siger Martin Selsøe Sørensen.

Han henviser endvidere til, at tyrkiske medier dækker det kurdiske spørgsmål langt tættere og langt mere seriøst end tidligere i Tyrkiets historie, hvor emnet var tabubelagt.

Prisuddelingen i februar 1999, hvor Ahmet Kaya fortæller, at han vil synge kurdisk

Sangen “Kürdüz ölene kadar” (Vi er kurdere indtil døden), hvor Ahmet Kaya synger “Vi har savnet Apo”, en hentydning til PKK-lederen Abdullah Öcalan

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer