af Medya Özvan og Güven Özvan
Researchfirmaet BILGESAM har undersøgt 17 kurdiske byer, inklusiv Istanbul og Mersin, med spørgsmålet “Hvad tænker kurdere og zaza’er om fælles værdier og symboler og synspunkter?”.
I undersøgelsen skelner de mellem kurdere og zazaer, hvor der bl.a. er blevet spurgt om “Løses det kurdiske problem ved at give kurderne selvstændighed?”. 9,9% af kurderne svarede ja, mens 7,8 % af zazaerne svarede ja.
Undersøgelsens har med henblik på at splitte kurdere, mener den tyrkiske sociolog Ismail Besikci
”Zaza’er og kurdere er samme etniske gruppe. Zazaer er kurdere som snakker Kirmanckî-dialekten. Derfor er det forkert at skelne mellem kurdere og zaza’er.”
Derfor har 18 intellektuelle kurmanc og zaza-kurdere i december 2010 sendt en rapport ud og protesteret imod regeringens opdeling af kurdere og zazaer.
Rapporten, zazaki.net har offentliggjort, bakker op om Ismail Besikci’s synspunkt:
”Siden Tyrkiet er blevet dannet, har tyrkerne benægtet kurdisk identitet, sprog og kultur. Ikke nok med det, bliver de tvangsforflyttet til andre kurdere. Den tyrkiske regering har prøvet alt slags undertrykkelse. I år 2000 startede Tyrkiets demokratisering med EUs støtte. Men regeringens politik mod kurderne har ikke ændret sig så meget. Der er kommet forskellige regerings ideologier. Fx. At man ikke benægter kurderne. Man accepterer kurdernes eksistens. Nu prøver de at splitte kurderne.” skriver de 18 intellektuelle.
Den tyrkiske premierminister Recep Tayyib Erdogan holdt en tale 18. december 2009 i den kurdiske by Mus:
”Ligesom i Malazgirt, har vi kæmpet sammen; tyrkere, kurdere, arabere, zazaer, hvor vi døde for det land, som Alparslan gjorde. Vi kan gøre det samme igen”.
En af de kurdiske nationalgrupper, zazaer, bliver fremstillet som en anden etnisk gruppe, og det er ikke første gang Erdogan bruger udtrykket. Han gjorde det også i Gever/Yüksekova, i 2008:”Vores broderskab kan ingen ødelægge. Tyrkere, kurdere og zazaer er brødre med borgerne i Tyrkiet. Mine tyrkiske borgere har ret til at være stolte tyrkere.”
De 18 intellektuelle skriver i rapporten:
”Oghuz tyrkere har ikke en dobbeltbetydning. Derfor kan zazaer og kurdere heller ikke bruges i en sætning som to modsætninger. Med den ideologi kalder kun en lille del sig zazaer. Størstedelen af klanerne kalder sig ”kird” og kalder dialekten ”kirdî”. En del kalder sig Kirmanc og kalder dialekten ”Kirmanckî”. En del kalder sig ”Dimilî” og kalder det ”Dimilkî”. Alle de grupper kalder sig som nation kurdere og sproget kurdisk. Sådan har det været i århundreder. Den tyrkiske regering ved det også selv, men regeringens ideologi bruger opdelingen for at splitte kurderne. Vi protesterer derfor mod den tyrkiske regerings politik mod kurderne,” lyder det i rapporten.
”Fra 1950-1990’erne blev man dømt for at tale kurdisk, og anklaget for at splitte det tyrkiske land. I dag laver BILGESAM det samme, hvor de bruger energi på at splitte kurderne,” mener Ismail Besikci.
BILGESAM er et strategisk undersøgelsescenter af pensionerede ministre, dommere, generaler, professorer, embedsmænd og ligende medlemmer. Den pensionerende udenrigsminister Ilter Türkmen, Sönmez Köksal fra efterretningstjenesten (MIT) og højesteret embedsmanden prof.dc Sami Selcuk er blandt medlemmerne i BILGESAM.
Synspunkterne og Bilgesam-undersøgelsen blev udgivet i Cumhuriyet avisen d. 19. januar 2011.
