Flere hundrede mennesker tilbragte fredag aften d. 11/3 på rådhuspladsen, for bl.a. at støtte Egyptens uafhængighed fra diktatoren Mubarek og andre muslimske lande, på vej til demokrati.

Af Medya Özvan

“Støt de demokratiske kræfter i mellemøsten og Nordafrika” hed demonstrationen, der på løbesedler var spredt ud over diverse skoler og offentligheden. Den seneste revolution i Mellemøsten har vakt glade miner i håb om en spredning til flere lande.

”Det er evolution” udtalte en af  de egyptiske talere. Flere unge aktivister fra Yemen, Jordan og Libyen holdte taler, samt politikerne Mogens Lykketoft og Søren Pind.

Sara Tevekoli fra Iran sagde i sin tale” I dag går mine tanker især til Libyens befolkning, der har vist mod og kæmper mod en styk diktator, der har blod på hænderne, og som bomber sit eget folk. Situationen i Libyen er grotesk, og vi er vidne til en, som vi ikke endnu kender omfanget på. Vi er ved at nærme os en humanitær katastrofe, en no-fly zone skal indføres nu. Befolkningen i Mellemøsten og Nordafrika har rejst sig. Internettet og Facebook har hjulpet demokratierne på vej, hvem skulle dog have troet det? Det er fantastisk at kvinder og børn sætter deres liv på spil for demokratiet. Dette er kun starten på omvæltningerne i Mellemøsten. Befolkningernes revolution i Egypten, Tunesien og andre lande har sat deres liv på spil for menneskerettigheder, demokrati og frihed, for socialretfærdighed og fattigdom til fordel for antikorruption, for job og for et værdigt liv, for et sekulært system og minoriteters rettigheder, ligestillingen mellem kønnene og for ytringsfriheden. ” Efterfulgt af længe leve demokrati på forskellige sprog, heriblandt kurdisk, engelsk og tyrkisk. ”Mellemøsten er et sted for mange forskellige sprog, religioner og traditioner, og de skal leve i fred med hinanden.”

Mogens Lykketoft var blandt de politiske talere, der udtalte sig omkring vestens indvirkning på de muslimske lande,” den herskende tankegang i vores del af verden var at diktatorerne får vores bedste garant, får olie, får kontrol med folkevandringer og for inddæmning af muslimsk radikalisme. Det var lykkeligt for vesten med præsident Obama i spidsen, der nåede at erkende at de gamle regimer måtte vige pladsen, og forandringen måtte ske nu. Det gav et klart signal til den egyptiske militær, om at det var nødvendigt at de bidrog til et fredeligt magtskifte. Den arabiske verden skal selv bestemme over det arabiske folk, det skal vi ikke.”

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer