Organisationen Journalister Uden Grænser har skrevet et brev til til den kurdiske præsident Massoud Barzani, hvor de giver udtryk for dyb bekymring over journalisters vilkår i det kurdiske selvstyre i Nordirak/Sydkurdistan.

Af Hisar Sindi

Journalister Uden Grænser har tidligere rost det irakiske Kurdistan for at have mere pressefrihed end de omgivne regioner. Men den opfattelse er ændret.

I brevet lyder det blandt andet, ”I løbet af de sidste 10 dage, har vores organisation registreret mange fysiske overgreb fra sikkerhedsstyrkerne på journalister, der dækker de aktuelle demonstrationer. Mange journalister har også fortalt os, at de har fået udtrykkelige dødstrusler. Journalister Uden Grænser opfordrer Dem, Massoud Barzani til at gøre alt i deres magt, for at stoppee disse mediekrænkelser og sikre, at sikkerheden for alle journalister er betrygget.”

Garmiyani Hamay Pur, som er journalist ved satellit-tv-stationen, KNN, sagde at kameramanden Rahman Nariman blev overfaldet i Kalar, af medlemmer af sikkerhedsstyrkerne for Det Kurdiske Demokratiske Parti (KDP).

Shwan Sidiq, som er en reporter for Civil Magazine, fortalte Journalister Uden Grænser, at en mand i civilt tøj forhindrede ham i at tage billeder af en demonstrant, der var blevet såret i Hewler/Erbil.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer