Mens alevier i de fleste regioner i Tyrkiet nægtes retten til at åbne bedehuse (kaldet Cem) og bliver diskrimineret, har den kurdisk-styrede kommune Diyarbekir opført et Cem-hus til byens få alevier. ”Diyarbekirs borgmester Osman Baydemir viser, at et undertrykt folk som kurdere er ivrige efter at give andre de rettigheder, de også selv er blevet nægtet,” skriver hollandsk blogger.

Ved åbningsceremonien for Cem-huset i går, deltog det prokurdiske parti BDPs medformand Gültan Kisanak og Diyarbekirs borgmester Osman Baydemir. Der blev danset hvirveldansen, semah og uddelt ashura, en traditionel ret.

Cem-huset er den første af sin art i de sunnimuslimsk-dominerede Diyarbekir.

“Vi viser, at vi har respekt for alle trosretninger. Hvis der i Diyarbekir bor en armenier, alevi, yezidi, kristen eller muslim og ikke kan udtrykke sig frit, så vil det være en mangel. Vi startede i Diyarbekir med en moské, men fortsætter med armensk kirke og cem-hus,” lød det fra Osman Baydemir, hvis kommune har banet vejen for cem-huset.

Formanden for Cem-huset, Cafer Koluman sagde:

”I dag er det tid til solidaritet mellem de borgmestre, der bliver anholdt og undertrykt pga. deres etniske identitet og de undertrykte alevier.”

I de fleste regioner i Tyrkiet, har alevierne, der udgør omkring 15-30 millioner mennesker i landet, ikke fået ret til at åbne et cem-hus. Det regerende AKP-parti, der har islamiske rødder, bliver afskyet blandt mange alevier. Blandt andet bliver AKP beskyldt for at bygge moskeer i overvejende Alevi-områder, såsom Dêrsim / Tunceli. Alevier går ikke i moské.

Ligeledes bliver aleviernes børn nød til at følge den obligatoriske religionsundervisning, der tager udgangspunkt i sunni-islam, på trods af en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der gav alevierne medhold i, at der var tale om diskrimination.

En journalist og blogger, Fréderike Geerdink, hylder Baydemir efter opførslen af cem-huset:

”Baydemir…viser, at et undertrykt folk som kurdere, der har fået en vis magt, er i stand til at se ud over deres egen gruppes interesser, og er ivrige efter at give andre de rettigheder, de også selv er blevet nægtet”.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer