Interview med Abdurrahman Dogar, viceborgmester i Wan for BDP, Freds- og Demokratipartiet.
Af Dîlan Genc
Hvad betød 29. marts 2009-valget, hvor BDP vandt valget i Wan?
29. marts er en meget vigtig periode for os i 85 år i Wan. Kurderne i dette land ser ikke sig selv som herskere. Men de sidste 30 år har der været vold og en politisk og national bevidsthed. Denne bevidsthed fik et lederskab i Wan med valget 29. marts.
Wan har i 80 ikke kunne få de tjenester, dets borgere ønskede. Men jeg tror på, at Wan i fremtiden vil kunne få dets sande identitet. Selv de der ikke stemte på os ved valget 29. marts, hælder til os, fordi de ser den service, vi yder vores borgere.
Hvilken rolle prøver i som parti at spille i Wan?
BDP er det parti i Tyrkiet, der skubber mest på, for at demokratisere. Det er den kurdiske bevægelse, der har ændret status-quo og den tyrkiske nationalforståelse.
Da Tyrkiet blev dannet var statens grundpiller, at der skulle være et ”et sprog, et folk, et flag”. Man assimilerede egne minoriteter. Der er mange forskellige folk i Tyrkiet og mange er døde, de er blevet tyrkificerede. Men kurderne er selvom de er blevet påvirket af assimilation altid været imod systemet, både politisk og væbnet.
Da kurderne ikke havde andre muligheder på grund af statens politik, valgte det at gå op i bjergene. Dette problem skaber vanskeligheder for Tyrkiet og landets 80års kurderpolitik har ødelagt det.
Med tiden er der kommet en demokratisk, bredere forståelse, der også accepterer mindretallene, og det er kurderne, der har været gjort, at Tyrkiet er nået derhen i dag, men det har kostet dyrt.
Hvad er ifølge dig løsningen på problemet?
Det går fremad og jeg tror på en løsning på problemet. Løsningen hedder demokratisk selvstyre, altså regionernes, kommunernes beføjelser skal blive udvidet og ikke regeres i samme grad fra Ankara. Derudover må kurderne få kulturelle rettigheder og forbuddet mod modersmålsundervisningen må blive ophævet.
Vi ønsker et rum, hvor kurderne frit kan udtrykke sig, hvor presset på dem er væk og hvor kurdernes rettigheder bliver lovliggjort, så der opstår et demokratisk, regionalt selvstyre, hvor kurderne kan leve med egne farver og organisationer.
Hvor kurderne får egne skoler, hvor deres sprog bliver forfatningssikret. Det er der jeg vil se mig selv. Jeg vil ikke se mig selv i et fængsel.
Ved folkeafstemningen den 12. september boykottede BDP valget – hvorfor?
Vi er imod fascistjuntaer og kupmagernes mentalitet, men vi krævede som parti en forfatning, der respekterer mangfoldighed og mindretal og som nævner kurderne ved navn. Det måske svært at ændre ting i Tyrkiet, men helt konkret krævede BDP to ting:
1- At man nedsætter den parlamentariske spærregrænse på 10%, fordi den forhindrer kurderne i at blive præsenteret retfærdigt i det tyrkiske parlament.
2- At man ophæver anti-terrorlovene; 30 års undtagelsestilstand i regionen har gjort, at politikere og andre der beskæftiger sig med politik retsforfølges efter anti-terrorlovene.
Men den tyrkiske AKP-regering accepterede ikke vores krav. Derfor boykottede vi og gav et budskab: Hvis I ikke giver kurderne noget, så går vi ikke til stemmeurnerne, hverken ja eller nej, men boykot.
Hvad mener i, at I fik ud af boykotten?
Boykotten var succesfuld, fordi det startede en ny fase i Tyrkiet. Kurdistans menneskers holdning var meget klar. ”Jeg er ikke med der, hvor man ikke giver mig rettigheder.”
Hvis kurderne ikke havde boykottet folkeafstemningen, så ville AKP have haft større magt over kurderne.
Den kurdiske tv-station Roj-TV er blevet terrortiltalt i Danmark – hvad er dit syn på det?
Danmark og Europas holdning til Tyrkiet og kurderne afhænger af konjunkturer, det afhænger af økonomi. Jeg tror ikke, at Danmark har et problem med det kurdiske folk, fordi kurderne kan frit udleve deres kultur og tale deres sprog i Danmark. Men kapitalismen handler kun om at redde sig selv. Økonomiske grunde har fået Danmark til at skride ind. Et land, der ses sig som selv som demokratisk, bør ikke holde med undertrykkeren. Danmark bør ikke lukke, men tværtimod forsvare Roj-TV, fordi Roj-tv er den eneste kanal for kurderne.
For nyligt fik armenierne for første gang i 95 år lov til at afholde et ritual i Ahdamar?
Det er første skridt i en proces, nemlig at forholdet til armenierne bliver bedre og at deres kirker bliver åbnet for dem. Armenierne har savnet disse jord, disse jord har savnet dem. Wan har ikke et problem med armenierne, det er staten, der har det.
Jeg blev meget berørt, da jeg så meget gamle mennesker, og forstod deres sorg, den sorg, som mennesker der har levet her i tusinder af år oplever, når de bliver smidt ud herfra. Den sorg, jeg hørte, handlede om tortur, massedrab. Men der er en stat, der fornægter dette, som om armenierne ikke har oplevet noget,
Jeg håber at Tyrkiet giver slip på denne armenier-frygt og racisme og at der bliver sameksistens, fred og broderskab.
