Baydemir har kaldt tre tyrkiske politibetjente for blandt andet “fascister”.

En tyrkisk domstol i dømte idag Osman Baydemir, talsmand for Folkenes Demokratiske Parti (HDP), et år, fem måneder og 15 dages fængselstraf.

Dommeren fastslog, at Baydemir, der i det tyrkiske parlament repræsenterer HDP fra Urfa-provinsen, har begået en forbrydelse ved at “fornærme en offentlig medarbejder”.

Anklagere krævede oprindeligt op til tre års fængsel for Baydemir, der har kaldt tre tyrkiske politibetjente for blandt andet “fascister”. Det skete under en episode i 2012.

Tyrkiet har allerede fængslet medlederne af HDP, Selahattin Demirtaş og Figen Yüksekdağ samt andre HDP-politikere.

Tyrkiet anklager HDP for at støtte PKK, der står på Tyrkiets og EU’s terrorliste. HDP afviser anklagen om at støtte PKK og beskylder den tyrkiske præsident Erdogan for at forfølge politiske modstandere.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer