Den kurdiske sanger Bavê Selah er blevet frigivet efter at have været fængslet i over en måned i Syrien.

Af Deniz Berxwedan Serinci

Bavê Selah, hvis rigtige navn er Abdulrahman Omar, blev anholdt 18. februar, mens han angiveligt var igang med et projekt om kurdisk klassisk og folklore musik. Ifølge hjemmesiden Avestakurd.net er han nu løsladt.

Syrien har fået international kritik for anholdelsen af Bavê Selah, der ikke er kendt for politiske aktiviteter. Amnesty International krævede i sidste uge folkesangeren løsladt og fastslog, at Bavê Selah ikke er tilknyttet noget politisk parti, og anholdelsen skyldes ifølge menneskerettighedsorganisationen, at Bavê Selah var igang med at udvikle kurdisk musik.

– Det er imod ytringsfrihed og vi opfordrer Syrien til øjeblikkeligt at løslade Bavê Selah, krævede Amnesty i en meddelelse.

Bavê Selah selv fortæller, at hans situation er god efter omstændighederne og takker alle, der har støttet ham.

Amnesty kræver Bavê Selah frigivet

Kurdisk sanger anholdt i Syrien

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer