Det baskiske parlament opfordrer Tyrkiet til at slutte fred med kurderne.
Af Berivan Tunc
Det baskiske parlament fordømte i dag drabene på de tre kurdiske kvinder Sakine Cansız, Fidan Doğan og Leyla Söylemez, der fandt sted den 9. januar 2012 i Paris.
Parlamentet havde under drøftelsen 3 vigtige hovedpunkter i deres meddelelse, som ville blive sendt til det tyrkiske konsulat i Bilbao, Spanien.
Ud over at fordømme drabet på de 3 kvinder og vise solidaritet med familierne, beder de Tyrkiet om at forhandle med kurderne, for at løse problemet og ’’afslutte de lidelser, som befolkningen af Kurdistan og Tyrkiet har været udsat for i mange år’’.
Derudover opfordres der til at anderkende den kurdiske eksistens’ realitet, og Europarådet bliver opfordret til at gribe ind i konflikten.
Endvidere er det anført, at denne proces “burde ende i anerkendelsen af Kurdistans nationale virkelighed og et løfte om at respektere menneskerettighederne samt sikre, at alle partiernes demokratiske principper er involveret.’’
Partierne, Partido Popular og Det Socialistiske Parti, stemte imod meddelelsen, selvom partierne også fordømte drabene i Paris.
De mente ikke, at man skulle blande sig i, hvordan forløbet for forhandlingerne skal foregå.
I sidste uge sendte den tyrkiske ambassadør i Madrid et brev til det baskiske parlament, hvori der blev spurgt, hvordan sådan et dokument overhovedet kunne diskuteres.