“Tabet af Heme Ceza efterlader et stort tomrum for kurderne,” fortæller den kurdiske premierminister Berhem Salih.

Af Deniz Berxwedan Serinci

For nogle dage siden døde den kurdiske sanger og tidligere partisan, Heme Ceza efter længere tids kræftsygdom. Nu kondolerer præsidenten af det kurdiske selvstyre i Nordirak/Sydkurdistan, Mesûd Barzanî, Iraks præsident Celal Talabanî samt Berhem Salih, regeringschef i det kurdiske selvstyre.

Mesûd Barzanî sender sine medfølelse til sangerens familie og venner:

“Jeg har med beklagelse hørt, at Heme Ceza er afgået ved døden. Kunstner Heme Ceza var et forbillede for musikerne. Tabet af ham er en stor skade for det kurdiske folk og må Gud den Almægtige give tålmodighed til hans kone, børn, alle kunstnere og venner.”

Celal Talabanî udtrykker i sin kondolance sin store sorg over tabet af den kurdiske sanger:

“Heme Ceza gjorde med sit revolutionære arbejde en stor indsats for sit folk.”

Premierminister Berhem Salih fortæller, at Heme Ceza efterlader et stort tomrum:

“Det faktum, at sanger, pêşmerge og den revolutionære Heme Ceza er afgået ved døden, har efterladt et stort tomrum for den kurdiske kunst. Heme Ceza var en af de sangere, der kæmpede for retfærdighed for sit folk og som med kunstens sprog repræsenterede sit folks krav og ønsker og derfor vil hans navn og kunst aldrig blive glemt.”

 

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer