Lederen af Nordirak/Sydkurdistan, Massoud Barzani siger at ethvert forsøg på at skære støtten til den kurdiske region i oliestrid vil være en “krigserklæring”.
I interview med Al Jazeera siger Barzanî, at vil anse det for en ”krigserklæring”, hvis den føderale regering skærer ned på støtten til regionen.
Den irakiske regering anser Kurdistan regionens kontrakter med olieselskaber som Exxon Mobil for direkte eksport af olie som værende ulovlig.
Kurderne hævder, at kontrakterne er i overensstemmelse med forfatningen og siger, at de har været tvunget til at sælge det på grund af forsinkede overførsler fra staten.
“… Nogle af de mennesker i Bagdad ønsker ikke noget godt for Kurdistan, og de er simpelthen fjendtlig indstillet over for Kurdistan-regionen …. De ønsker blot at stoppe de fremskridt, som Kurdistan-regionen gør,” siger Barzanî og tilføjer:
“Jeg er meget stolt over at være en del af det kurdiske folk, fordi vores folk har haft deres lidelse og smerte, men de tænker ikke på gengældelse eller hævn efter de tragedier, de har været igennem.”
Han frygter fortidens mentalitet, hvor kurderne blev udsat for folkedrab.
”Vi har set kampvogne, artilleri og andre våben blive brugt mod vores folk. Vi har set et stort antal tropper bliver brugt mod vores folk. Vi frygter ikke det. Vi frygter den mentalitet, der stadig tror på, at man kan løse problemer ved hjælp af fly, artilleri og kampvogne.”