Et tilbagevendende fænomen i mange kurdiske miljøer er social kontrol og æresdrab. ”Stammementaliteten er årsagen,” mener Fahmy Almajid.
Af Deniz Berxwedan Serinci
Æresdrab er især udbredt blandt kurdere, både i Irak og Tyrkiet. Fra 1991 til 2007 er 12.000 kurdiske kvinder blevet æresdræbt i den irakiske del af Kurdistan – det svarer til to om dagen.
Ifølge forfatter, journalist og integrationsekspert Fahmy Almajid, der er kurder fra Syrien, skyldes det patriarkalske familiestrukturer.
– Mange traditionelle samfund i Mellemøsten er under stammerne, eşîret’ernes, sociale kontrol. Her er manden den stærke, der kan behandle kvinden, som var det hans ejendel.
Kvinden har til gengæld ansvar for huslige opgaver. Manden og de mandlige medlemmer af klanen udstikker regler for sociale normer i miljøet i tråd med de traditioner, forfædrene har holdt i hævd i flere generationer.
I traditionelle miljøer har det ofte været de mandlige overhoveder og familien, der har arrangeret deres børns ægteskaber med en fætter/kusine eller en anden på forhånd bestemt klan. Dermed kan forhold mellem de to klaner, der måske er magtfulde jordejere, stadfæstes.
Familiens eller klanens prestige måles på dens ære og medlemmernes opførsel og overholdelse af de sociale regler.
– Men hvis unge piger opfører sig i strid reglerne, kan stammen føle sin ære krænket og føle sig nødsaget til at slå ihjel for at genoprette deres status, altså æresdrab, fortæller Fahmy Almajid.
Kurdiske ofre for æresdrab: Dua, Fadîme
Mange kurdiske kvinder er blevet dræbt af familiemedlemmer, fordi de ikke levede op til omgivelsernes æresbegreber. Ofte i diasporaen, heriblandt Xatûn Surucu, Fadîme Şahîndal, Dua Xelîl Eswad, Mizgîn Baytekîn i Tyskland, osv.
I april 2007 blev den 17årige kurdiske pige Dua X. Eswad fra Ninewa, Sydkurdistan stenet ihjel af vrede mænd i sin hjemegn. Hendes forbrydelse bestod i, at hun som medlem af Êzidî-religionen (en kurdisk trosretning) havde et forhold til en muslimsk dreng og havde konverteret til islam, hvilket ansås for forbudt i hendes miljø.
Hun blev slæbt ud på byens centrum og stenet dér i en halv time af en vred menneskemasse. Sikkerhedsvagter var til stede – de reagerede bare ikke. Herefter blev Dua’s lig bundet fast til en bil og trukket igennem byen. Êzidî-organisationer og foreninger i hele verden, heriblandt i Danmark, tog alle kraftigt afstand fra hændelsen.
Fadîme Şahîndal kom fra en alevi-kurdisk familie i Elbistan, Qehremanmereş, Nordkurdistan og blev skudt af sin far i januar 2001 i Uppsala, Sverige. Hun havde i hemmelighed fået en svensk kæreste til stor vrede fra faderen og slægten, der havde lovet hende væk til en fætter i Qehremanmereş. Hun giftede sig med sin kæreste, og fik trusler fra faderen og broderen. Fadîme’s mand døde senere ved en trafikulykke. Hun kritiserede offentligt sin far og de kvindeundertrykkende traditioner, hun var opvokset med. En dag på besøg hos søsteren kom hendes far forbi og skød hende i hovedet. Fadîme blev 26 år. Men i løbet af sit korte liv nåede hun at blive et symbol for de mange indvandrerpiger, der prøver at gøre op med deres baglands æresbegreber.
Myndigheder bag ærekrænkelse af piger
De kurdiske kvinder er ofte blevet dobbelt ramt, da de både er blevet undertrykt af de patriarkalske traditioner og de politiske myndigheder.
Pigebørn er blevet voldtaget i tyrkiske myndigheders varetægt. I en kendt sang blev en 19årig kurdisk pige, Fatma Polattaş voldtaget og en anden 16årig pige, seksuel chikaneret, mens politiofficererne bag gik fri. I slutningen af 2001 havde 147, heraf 112 kurdiske, kvinder i hele Tyrkiet, som havde været udsat for voldtægt eller seksuel tortur, søgt hjælp til at retsforfølge gerningsmændene, der primært var politibetjente.
Det irakiske regime havde i kampene i Irakisk Kurdistan tilfangetaget kurdiske kvinder og piger og solgt dem til prostitution i Egypten. Under Iran-Irak krigen (1980-88) blev kurdiske grupper, som eks. Barzanî’erne straffet af den tidligere irakiske leder Saddam Hussein pga. støtte til Iran. 8000 Barzanî-mænd i alderen 7-85 blev samlet og ”skred ad helvedes til”, som Saddam sagde. De dræbte Barzanî’ers koner blev for nogles vedkommende tvunget ud i prostitution for forsørgelse.
Æresdrab – et kurdisk fænomen?
Men er æresdrab en likvideringsform, der er forbeholdt kurdere?
Fahmy Almajid oplyser, at der procentvis finder flest æresdrab sted i Pakistan, efterfulgt af kurderne på andenpladsen og palæstinenserne på tredjepladsen.
– Det skyldes det faktum, at kurderne ofte er inddelt i stammer. Her er tankegangen ikke individuelt, men stammemæsssigt. En handling, der anses for ærekrænkende, berører derfor hele stammen og ikke kun den enkelte person, fortæller han.
Men æresdrab forekommer også blandt mange andre, understreger Fahmy Almajid.
Ghazala Khan, den 18årige pige, der blev myrdet af sin bror i 2005 i Slagelse var således pakistaner, mens 14-årig Sonay, der blev dræbt af sin far i 2002, var irakisk turkmener. I 1994 slog en arabisk kristen mand i Sverige sin datter ihjel, fordi hun nægtede at gifte sig med den ”rette” mand. Ligeledes er æresdrab i mange år forekommet i det kristne Sicilien, Italien og det hinduistiske Indien.
Det skal understreges, at denne artikel tidligere er blevet bragt sammesteds i 2010.
