Står det til Assad, findes der ingen kurdisk sag i Syrien og kurderne er fremmede fra Tyrkiet.

Foto: SANA

I et interview med den russiske tv-station Russia 24 siger Syriens præsident Bashar al-Assad, at der ikke findes nogen kurdisk sag i Syrien. Her hans udtalelser:

“Vi har kontakt til de kurdiske politiske grupper i det nordlige Syrien. Problemet er, at nogle af disse grupper, ikke dem alle sammen,  opererer under amerikansk kontrol. Vi siger ikke ‘kurderne’, fordi den største del af kurderne er patriotiske borgere, der støtter (den syriske) stat; disse grupper har dog ingen stemme. De, der kontrollerer området, er små grupper, der arbejder sammen med amerikanerne.

Hvad angår det, der ofte kaldes “den kurdiske sag”, så er der ingen sådan ting i Syrien. Historisk er der kurdere, som bor i Syrien; De kom til det nordlige (Syrien) i det forrige århundrede, på flugt fra undertrykkelse i Tyrkiet. Vi har givet dem husly i Syrien.

Kurderne, armenerne og andre grupper kom til Syrien, og vi havde ikke noget problem med dem. Der er en stor mangfoldighed i Syrien, og vi har ikke noget problem med denne mangfoldighed, så hvorfor skulle vi have et problem med kurderne?!

Problemet er de grupper, der begyndte at arbejde for separatisme for et par årtier siden, især i begyndelsen af ​​1980’erne. Alligevel støttede vi kurderne, da den tyrkiske stat i forskellige perioder undertrykte og dræbte kurderne i Tyrkiet. Vi har ikke været imod deres sag, hvis de kalder det en sag. I Syrien fik de en nationalitet, selvom de ikke var syrere. Vi har altid været positivt indstillet overfor det kurdiske spørgsmål. Derfor er den såkaldte ‘kurdiske sag’ en falsk titel.”

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer