En række danske og armenske ildsjæle har startet kampagne for at få Danmark til at anerkende det armenske folkemord.
For at sætte fokus på det armenske folkemord op til 100 årsdagen 24. april og få Danmark til at anerkende det, har en gruppe danskere og armeniere, bestående af gymnasieelever, universitetsstuderende, forskere, jurister, designere, politikere og andre, lanceret en hjemmeside Folkedrab100.dk samt underskriftsindsamling (se her).
”Det er ubehageligt for armeniere, at folkemordet ikke bliver anerkendt, da det er vores identitet og en mangel på respekt i mit tilfælde i forhold til min morfar der overlevede folkemordet som 10-årig,” siger Tatevik Revazian, en dansk-armenier og en af initiativtagerne, til Jiyan.dk.
Ifølge internationale forskere og de fleste historikere begik Osmannerriget folkemord mod cirka én million armeniere i 1915, da Riget deporterede den kristne minoritet. Det skete som straf for påstået armensk samarbejde med osmannernes ærkefjende, Rusland.
Mange armeniere døde af tørst, sult og udmattelse under de månedlange vandringer i den syriske ørken, som de blev sendt ud på, hvor uddelingen af mad og drikke med vilje blev holdt på et minimum. Samtidig blev armenske ledere systematisk forfulgt og henrettet.
Tyrkiet siger, at der godt nok døde omkring 300.000 armeniere, men at det skete som led i civile fejder, hvor også tyrkere døde. Men det afvises, at der var tale om folkemord, og personer, der bruger denne betegnelse, risikerer retsforfølgelse.
Netop for at lære af tidligere fejl, må man anerkende folkemordet, mener Revazian.
”Anerkender man det ikke, vil fremtidige ledere ikke blive undervist i, hvad de skal gøre for at en lignende situation ikke opstår.”
21 lande, heriblandt Sverige, betegner officielt massakrerne på armenierne som et folkedrab. Den 12. marts 2015 udsendte Europa-Parlamentet en opfordring til alle EU lande om at anerkende folkedrabet i forbindelse med 100 året. De danske og armenske initiativtagere ser altså helst også, at Danmark følger trop.
