Adil Aci

De fleste fejrer deres fødselsdag ude i friheden sammen med familie og venner.

Men det var ikke tilfældet for drengen Argeş, der “fejrede” sin fødselsdag bag tremmer, fordi han ville være sammen med sin fængslede mor, den kurdiske lokalpolitiker Eylem Açıkalın.

Hun blev anholdt efter i den såkaldte KCK-sag i byen Wan i Nordkurdistan / Sydøsttyrkiet, den 24. december 2009.

Her er 152 kurdiske politikere mistænkt for at have forbindelser til KCK (Kurdistan Associations Union), der er mistænkt for at være en underafdeling af PKK, den kurdiske organisation, der er forbudt og terrorstemplet i Tyrkiet og store dele af verden.

Lille Argeş nægter at lade sig skille fra sin mor og derfor er han også i fængslet i Bitlis E Type lukkede fængsel. Den 6. november blev han så tre år i fængsel.

– Somme tider tager jeg Argeş med hjem, men han vil være sammen med sin mor, siger hans far Ilkiz Açıkalın.

Politiet kom til Argeş’ hus for at hente moderen, da hun sov. Ifølge hans far, Ilkiz Açıkalın, der i øvrigt er tyrker, har den lille dreng alvorlige psykiske problemer på grund af sine oplevelser.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer