”Det er ikke statens ansvar at integrere folk,” siger Araz Khan, folketingskandidat for Venstre. “Nej, det er folks eget ansvar.”
Til daglig er 38-årige Araz Khan leder på beskæftigelsesområdet i Assens. Bag smilet på den imødekommende familiefar gemmer der sig imidlertid en dramatisk historie om en mand, der som syvårig endte i Danmark på flugt fra Iraks tidligere diktator Saddam Hussein.
Araz blev født i Duhok i irakisk Kurdistan i 1981 og kom til Danmark i 1988. Dengang var Saddam Hussein i gang med at udrydde Iraks kurdiske mindretal. Omkring 182.000 kurdere forsvandt under regimets folkemord, kendt som Anfal.
Nu stiller Araz op til folketingsvalget for Venstre og den kurdiske sag er også vigtig for ham.
“Danmark bør anerkende et selvstændigt Kurdistan,” siger Araz. ”Det handler om basale menneskerettigheder. Man må ikke glemme, at det var kurderne, der gik forrest i kampen mod Islamisk Stat (IS).”
Araz fokuserer især på dansk indenrigspolitik og han går til valg på fire mærkesager.
”Jeg vil kæmpe for en værdig uddannelsespolitik, hvor vi skal styrke vores skolers kvalitet,” siger han og tilføjer. ”Derudover skal vi have et værdigt arbejdsliv, hvor flere bidrager til fællesskabet via arbejdsmarkedet.”
Desuden skal der være et sundhedsvæsen, hvor man ”rykker sundheden lokalt ud til borgerne.”
Sidst, men ikke mindst ”en værdig alderdom.”
”Vi skal behandle vores ældre værdigt. Frisklavet mad og personligt pleje handler ikke om prioritering, men en basal menneskeret.”
Araz har ikke integration som et valgemne. Det er et emne, han kender fra sin tid i Vollsmose, hvor han boede før i tiden, indtil han flyttede væk. Tæt på underviste han på en skole som lærer i 10 år, indtil han skiftede karriere til fordel for beskæftigelsesområdet.
”Vi skal give ansvar til dem, der kommer,” siger Araz. ”Det er ikke statens ansvar at integrere folk. Nej, det er folks eget ansvar.”
Æresdrab: Højere straffe til gerningsmænd
Undersøgelser har påvist massiv social kontrol blandt nydanskere; eksempelvis føler hver tredje indvandrerpige ikke, at hun må få en kæreste. En af de store indvandrergrupper i Danmark er kurdere. Her vil Araz bevidstgøre kvinder og piger mere om deres juridiske rettigheder.
”Der er mænd, der prøver at rette deres søstre til. Og det skaber kæmpeproblemer for kvindernes udvikling,” siger Araz og kommer med endnu et løsningsforslag: ”Gerningsmænd skal have højere straffe”.
Han henviser til det sidste kendte æresdrab i Danmark, i september 2005 mod den dansk-pakistanske pige Ghazala. En straf på 120 års fængsel til i alt ni familiemedlemmer for æresdrabet menes at have haft en afskrækkende effekt.
Integrationsspørgsmålet i Danmark nævnes ofte i forbindelse med arbejdsløshed hos visse grupper af flygtninge og indvandrere.
I de senere år det lykkedes at få mange nytilkomne flygtninge på arbejdsmarkedet, men der er plads til flere.
”Vi skal have flere til at bidrage,” lyder det fra Venstrepolitikeren. ”Det, der virker, er en kombination af den lave ydelse, at stille samme krav til folk, som man stiller til dig og mig plus en intensiv indsats fra kommunerne.”
Står det til Araz, skal beskæftigelsessystemet tænke mindre i kasser og mere i mennesker.
”Vi ser eksempelvis hvordan nedslidte skal trækkes igennem et unødigt bureaukrati.”
Som det er i dag, er det svært at få førtidspension. Det bør være nemmere, mener fynboen.
”Det bør være mindre rigidt at give førtidspension til dem, der virkelig har brug for det,” siger Araz og samtidigt lettere at afvise dem, som ikke har brug for det.
Folketingsvalget finder sted 5. juni 2019 på Grundlovsdag. Meningsmålinger viser et stort forspring til rød blok, med Socialdemokratiet i spidsen.
