Roj-TV ‘s advokat, Bjørn Elmquist, fortæller at næsten alle hans vidner til Roj-TV-sagen er blevet afvist af anklageren.
Der er tale om vidner, som skulle fortælle om krænkelser af menneskerettighederne i de kurdiske områder i Tyrkiet.
– Jeg har bedt om lov til at føre cirka 15 vidner. Desværre kræver anklageren, at 90 procent af mine vidner ikke må blive hørt af retten. siger Bjørn Elmquist til avisen Arbejderen.
I sidste ende er det dommeren, der afgør om vidnerne skal høres.
Læs mere: Anklager afviser Roj TV -vidner
Omvendt protesterer Bjørn Elmquist over anklagerens brug af en flere PKK-afhoppere som vidner.
På mandag starter terrorsagen mod den kurdiske tv-station Roj-TV.
Anklagen lyder på, at Roj-TV gentagende gange ”fra 2006 til 2010 har udsendt programmer og interviews med PKK-sympatisører og -ledere og bragt reportager fra kamphandlinger. Stationen er blevet et talerør for PKK med bl.a. opfordringer til at tilslutte sig PKK og deltage i ”terroraktioner udført af PKK,” står der i anklageskriftet.
Såfremt Roj-TV taber tagen vil de to selskaber bag Roj-TV, som er ROJ TV A/S og Mesopotamia Broadcast A/S, blive idømt en bøde og frataget deres senderet, påstår anklagemyndigheden i sagen, som begynder i Københavns Byret 15. august.
Københavns Byret har afsat 26 retsmøder til Roj-TV-sagen, der altså starter her på mandag den 15. august. Du kan følge sagen i medierne, eller live og gratis på din smartphone ved at klikke ind på http://video.roj.tv/