I menneskerettighedsorganisationen Amnesty Internationals nye årsrapport kritiseres Tyrkiet, Iran og Syrien for at undertrykke kurderne. Samtidig får det kurdiske selvstyre i Irak og PKK også hårde ord med på vejen.
Her er hvad Amnesty skriver i sin årsrapport:
Østkurdistan/Iran:
- I august blev Gholam-Reza Bayat rapporteret død på grund af indre blødninger efter han blev slået i fængslet i Kamyaran.
- I september dræbte en bombe i Mahabad mindst 10 mennesker og sårede over 80, herunder børn, hvorefter iranske sikkerhedsstyrker passerede Irak og dræbte mindst 30 personer. Kurdiske grupper afvise at stå bag angrebet.
- Irans etniske mindretal, herunder ahwazi, arabere, aserbajdsjanere, baluch, kurdere og turkmenere, bliver løbende og systematisk forskelsbehandlet i lovgivning og i praksis. Brugen af mindretalssprog i skolerne og offentlige kontorer er fortsat forbudt.
- Religiøse mindretal, herunder kristne, sunni-muslimer, systemkritiske shiamuslimske præster, og Ahl-e Haq og Dervish samfund, fortsætter med at blive udsat for diskrimination, chikane, vilkårlige tilbageholdelser, og angreb på fælles ejendom.
- I maj 2010 dømt blev fire kurdere henrettet for deres påståede forbindelser til PJAK.
Sydkurdistan/Irak:
Her er hvad Amnesty skriver om det kurdiske selvstyre:
- Medlemmer og tilhængere af de politiske oppositionsgrupper blev truet, chikaneret, overfaldet eller arresteret.
- 16. februar blev et møde arrangeret af Goran-bevægelsen voldsomt forstyrret, efter sigende bevæbnede mænd i fra Patriotiske Union af Kurdistan (PUK) i Sulaimaniya og myndighederne arresterede 11 Goran-aktivister, men rejste ingen sag mod dem, der forstyrrede mødet.
- Flere uafhængige journalister blev angrebet. 4. maj blev Sardasht Osman, en studerende og journalist
bortført i Erbil af ukendte bevæbnede mænd. To dage senere blev hans lig fundet i Mosul, uden for
område, der administreres af KRG. Han skulle angiveligt have modtaget anonyme trusler på grund af artikler, der kritiserede ledende kurdiske politiske ledere.
Vestkurdistan/Syrien
- Tre højtstående medlemmer af det kurdiske Yekitî-parti blev fortsat holdt i isolation i ‘Adra fængslet og anklaget. Hassan Saleh, Ma’rouf Mulla Ahmed og Muhammed Ahmed Mustafa blev anklaget for ”at ville løsrive en del af Syrien” og ”tilslutte sig en politisk eller social international organisation”, og fik lange fængselsstraffe.
- Radeef Mustafa, en advokat og ledende skikkelse i det Kurdiske udvalg for Menneskerettigheder i
Syrien fik en disciplinærsag for at have deltaget i aktiviteter og have kritiseret den undtagelsestilstand i artikler, hanoffentliggjort på internettet, hvorfor var i fare for at blive udelukket fra at arbejde som advokat. - Abdelbaqi Khalaf, en syrisk-kurdisk pro-demokratisk aktivist, som blev anholdt i september 2008 blev lænket af hans håndled til en væg i otte dage, tortureret og mishandlet gennem mere end et år i isolationsfængsling. I august 2010 blev det rapporteret, at han blev tortureret for at tvinge ham til at “tilstå” drabet på to medlemmer af sikkerhedsstyrkerne.
Nordkurdistan/Tyrkiet
Kurdiske politiske aktivister, journalister og menneskerettighedsforkæmpere blev ofte retsforfulgt.
- I april 2010 blev journalist Veysi Sarısözen dømt i henhold til artikel 7 / 2 for Anti-terrorisme lov om “at lave propaganda for en ulovlig organisation” og dømt til 15 måneder i fængsel for en artikel, han skrev i
Gündem-avisen. - Politiker Orhan Miroğlu fik trusler på en hjemmeside, der angiveligt kontrolleres af PKK. Orhan Miroğlu blev også retsforfulgt efter artikel 216 i straffeloven ”for skabe fjendskab eller had blandt befolkningen” som følge af en artikel, han skrev i 2009 (senere forlød det, at PKK alligevel ikke truede Miroglu og at den pågældende person på hjemmesiden ikke talte på vegne af hele PKK, men der hersker ikke 100% klarhed om sagen, red.).
- I juli offentliggjorde den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur en rapport baseret på et besøg i januar på øen İmralı, hvor PKK-lederen Abdullah Öcalan er fængslet. Rapporten observerede en forbedring i visse aspekter af fængselsforholdene, især som følge af overførslen af fem fanger, der sluttede Öcalans 10-årige isolation.
- I juli døde fire kurdere, Sofi, Salih & Sadi Özdemir og deres nære ven, Sedat Özevin, da de deres køretøj ramte en mine. En erklæring fra PKK viste, at dens medlemmer var ansvarlige for at lægge minen. (PKK beskrev i en artikel på Firatnews at dens medlemmer fejlagtigt havde anbragt minen. Bevægelsen undskyldte og skrev, at de ansvarlige ville blive idømt lange straffe.)
- I oktober begyndte retssagen mod 152 aktivister og folkevalgte i Diyarbekir, anklaget for medlemskab
af KCK. Af disse sagsøgte blev 104 i forundersøgelsesfasen tilbageholdt. Mange af sagerne var baseret på deres deltagelse i møder og demonstrationer, og på pressemeddelelser, de havde offentliggjort. - I september fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol at de tyrkiske myndigheder havde undladt at træffe rimelige foranstaltninger for at beskytte journalist og menneskerettighedsforkæmper Hrant Dink’s liv. De havde undladt at reagere på oplysninger, der kunne have forhindret hans mord i januar 2007, eller foretaget en effektiv efterforskning efter mordet. Domstolen konkluderede desuden, at Tyrkiet havde krænket Hrant Dink’s ret til at ytringsfrihed. Kilde: http://files.amnesty.org/air11/air_2011_full_en.pdf
