Politiet som i 1978 ikke ”var tilstede”, da hundredvis af alevier blev massakreret i byen Maraş, var i dag mødt talstærkt op for at forhindre udefrakommende i at markere årsdagen for massakren.
I dag ville tilhængere af troen Alevi til byen Maraş for at markere 34 årsdagen for massakren på 111 af deres trosfæller i 1978. Men tyrkisk politi stoppede alevi-organisationernes busser og nægtede dem at komme ind i byen.
Ifølge netmediet Bianet.org var der tilkaldt politiforstærkninger fra 15 byer i Tyrkiet til Maraş, som ved udgangen af byen stoppede busserne.
Alevier mindes hvert år massakren, der fandt sted 19. til 26. december 1978. En bombe blev kastet ind i en biograf, som hovedsageligt blev brugt af højreorienterede. Rygterne spredtes om at venstreorienterede alevier havde kastet bomben. Den næste dag blev en bombe kastet ind i cafe, som bruges af venstreorienterede. Derefter blev byens alevi-befolkning hængt ud som “vantro, kommunister” og højreorienterede grupper afmærkede døre tilhørende alevi-beboelser.
Gravide kvinders lig blev fundet voldtaget og med opsprættede maver. Et barn blev fundet dræbt, sømmet fast til et træ igennem hovedet.
Alevier i byen blev massakreret, uden nogen form for hindring fra statens side. Massakren resulterede i at der officielt døde 111 mennesker, mens uofficielle tal overstiger 500.
Massakren omtales stadig som en af de mest brutale i senere tid: Gravide kvinders lig blev fundet voldtaget og med opsprættede maver. Et barn blev fundet dræbt, sømmet fast til et træ igennem hovedet.
Efter massakren flygtede de fleste alevierne fra bycentret til sydlige provinser som Mersin og Adana. De fleste alevierne i Maraş er etniske kurdere og massakren resulterede i, at der blandt disse opstod en øget støtte til forskellige oprørsbevægelser.
Alevier massakreret flere gange
Massakren på alevierne i Kahramanmaraş er ikke den eneste. I 1980 dannede byen Çorum rammerne om en lignende massakre. En MHP-politiker blev dræbt ved et attentat udført af venstreorienterede aktivister i det vestlige Tyrkiet og idealisterne i Çorum rettede derefter deres vrede mod alevierne og gik til angreb i Çorum’s alevi-kvarterer. En alevi dede (religiøs leder) menes dræbt og brændt i en bageovn.
I 1993 udførtes endnu en massakre på alevierne. En vred folkemængde på op til 15.000 mennesker satte ild til et hotel beboet af flere alevi-intellektuelle og den kontroversielle tyrkiske forfatter, Aziz Nesin, som havde fået islamisters vrede på nakken, efter hans beslutning om at ville oversætte Salman Rushdie’s omstridte bog, ”De Sataniske Vers”. Selvom soldater og politifolk var til stede blandt folkemængden, greb de ikke ind i de 7-8 timer ildangrebet varede. I at 33 gæster og 2 hotelansatte mistede livet.
KILDER: BIANET.ORG, GÖKHAN SEREN & DENIZ B. SERINCI
