Fremover skal det være ganske lovligt for det officielle Tyrkiet at mødes med det terrorstemplede PKK, mener AKP. ”Det er en manøvre for at få kurdiske stemmer før præsidentvalget i august,” mener kritiker.

Tyrkiets regerende Retfærdigheds- og Udviklingparti (AKP) har forelagt landets parlament et lovforslag, der skal sikre, at forhandlingerne med Kurdistans Arbejderparti (PKK) blive legale. Lovforslaget, der hedder “Loven der skal bringe terrorisme til ophør og styrke det nationale samvær”, har til formål at legalisere de direkte og indirekte samtaler mellem staten og den fængslede PKK-lederen Abdullah Öcalan på øen Imrali og ledende medlemmer af PKK og det PKK-tilknyttede KCK, der er baseret i Sydkurdistan/Iraks Qandil-bjerge og Europa.

Da PKK står opført som en terrororganisation på diverse lister, kan samtalerne let blive kategoriseret som en kriminel handling i henhold til Tyrkiets eksisterende lovgivning.

Indtil videre har samtalerne fundet sted mellem den Nationale Efterretningstjeneste (MIT) og PKK, mens højtstående medlemmer af Freds-og Demokratiparti (BDP), og Folkets Demokratiske Parti (HDP) har fungeret som mellemmænd på den kurdiske side.

For et par år siden, indledte anklagere en undersøgelse af MIT-embedsmænd efter flere forhandlingsrunder med PKK afholdt i Oslo i 2009.

Öcalan opfordrede under kurdernes nytår “Newroz” i marts 2013 til våbenhvile og bad militante grupper forlade Tyrkiet for at bane vej for fred.

Öcalans udtalelse kom efter længere tids forhandlinger mellem PKK og Tyrkiet, der til gengæld for våbenhvile og en tilbagetrækning af PKK-militante skulle sikre Tyrkiets ca. 20 millioner kurdere mere selvbestemmelse og accept af det kurdiske sprog i uddannelse og retssystemet.

Öcalan og BDP-HDP delegation havde længe opfordret til en “juridisk ramme” for at holde fortsætte den stagnerede proces. Politiker fra det Republikanske Folkeparti (CHP), Engin Altay ser AKPs sidste skridt som stemmejagt.

”Det er en manøvre for at få fat på de kurdiske stemmer før præsidentvalget,” siger Altay men henvisning til præsidentvalget i Tyrkiet til august, hvor AKPs premierminister Erdogan forventes at stille op.

Læs mere på Al Monitor

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer