Khalil el-Dikhi og Amena Saeed befrier kidnappede kvinder og børn fra IS i Irak, selvom de dermed sætter deres eget liv i fare.

Foto: Amena Saeeds Facebook

Hvor terrorgruppen Islamisk Stat (IS) kidnapper ezidi-kvinder og -piger, kidnapper andre kvinderne tilbage fra jihadisterne. En af dem er advokaten Khalil el-Dikhi.

”Jeg kidnapper kvinderne ud af IS,” siger den 39-årige mand, inden han får et telefonopkald fra en familie.

Khalil modtager sammen med sin kone Amena Saeed, et tidligere medlem af det irakiske parlament, mange opkald om ugen fra desperate familier, som håber, at parret kan hjælpe deres døtre ud af IS.

Siden IS indtog Amena og Khalils hjemby Shingal i august 2014 og dræbte og kidnappede tusinder af ezidier har parret efter eget udsagn reddet over 100 mennesker ud af IS. En indsats som ezidi-ægteparret i torsdags fik Menneskerettighedsprisen for i Washington.

Læs mere på Kristeligt Dagblad

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer