Årsdagen for drabet på den 26-årige kurdiske aktivist Mustafa Tangüner i Brøndby. PKK’erne i Danmark forsvarer stadig drabet på Tangüner.
Af Deniz Berxwedan Serinci
“Kritisér PKK og du bliver skudt.”
Det måtte det tidligere højtstående medlem af PKK’s europæiske afdeling, Çetin ”Semir” Güngör sande, da han den 2. november 1985 blev dræbt i Medborgerhuset i Stockholm af PKK-medlemmet Nuri Candemir. PKK tog ansvaret for drabet.
To dage senere, 4. november 1985, blev en anden kendt PKK-kritiker, nemlig Mustafa Tangüner, dræbt i Brøndby. Siden hen har stort set alle danske aviser ment, at drabet på Tangüner blev begået af PKK.
Tangüner var ligesom Güngör lagt for had af PKK’ere i Danmark for sin direkte kritik af organisationen. Både Güngörs gerningsmand og Tangüners formodede drabsmand havde besøgt pro-PKK klubben i København.
Dansk politi anholdt den dengang 25-årige franske kurder Abdullah Oran, en erklæret PKK-tilhænger. Derudover sigtede politiet også Hayri Daban for drabet.
-To uafhængige vidner udpegede Oran som drabsmand til Tangüner.
-Et vidne sagde, at Oran havde indrømmet at stå bag drab på Tangüner.
-Samme vidne hævdede at have hørt PKK-lederen Abdullah Öcalan sige, at Tangüner fortjente at dø.
-Daban døde ifølge PKK’s hjemmeside senere som PKK-guerilla den 17. september 1989 i Mêrdîn i tyrkisk Kurdistan.
-Oran blev sigtet 15. oktober 1990 for ”manddrab”, men løsladt 7. januar 1991 pga. bevisets stilling. Oran blev derefter udleveret til Tyskland.
-9. december 1992 fik Oran 12 års fængsel i Tyskland, men ikke for drabet på Tangüner.
-Tysk politi vurderede, at Oran har haft til opgave at forfølge afvigere og konkurrenter til PKK.
-Af dansk politis arkivmateriale fremgår det, at Oran har været i PKK-sympatiserende klubber i København.
-Også Nuri Candemir, der dræbte en anden PKK-kritiker, Çetin Güngör, i Stockholm, kun to dage forinden drabet på Tangüner, har været i PKK-sympatiserende klubber i København.
-Afhørte folk tøvede med at udtale sig: I dansk politis arkivmateriale hedder det, at ”afhøringer af kendte danske PKK-folk giver det billede, at alle har fået et større hukommelsestab”.
–Derudover ”skinner det klart igennem, at der er gået besked rundt” om at folk ikke skal udtale sig.
–Oran bliver senere løsladt igen pga. bevisets stilling.
Læs mere her: 30-årsdag for drab på kendt PKK-kritiker i Brøndby