Beboerne i den ofte urolige Odense-bydel Vollsmose demonstrerede i går mod den seneste tids vold, bilafbrændinger, stenkast og hærværk.

Cirka 500 mennesker fra området var mødt op i søndags for at deltage i demonstrationen »Vollsmoses beboere siger nej til vold og kriminalitet«.

Ved arrangementet talte blandt andre byens borgmester Anker Boye (S) og formanden for integrationsrådet, Mahmoud Daoud.

– Vi vil ikke acceptere kriminalitet, uro og ballade i Vollsmose. Den negative fokus, der i den senere tid har været rettet mod Vollsmose, påvirker os alle. Desværre er det et mindretal, der skaber Vollsmoses image udadtil. Ud af Vollsmoses befolkning på ca.10.000 beboere, er der tale om et mindretal, der dækker mindre end 1 procent af den samlede befolkning herude. Demonstrationen i dag markerer, at Vollsmose ikke er, hvad mange opfatter det til at være, sagde Mahmoud Daoud.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer