Den kurdiske forening i Vordingborg uddelte julegaver til små børn.

Normalt afholder kurdiske foreninger i Danmark julefester i december-måned. I år var de alle aflyste på grund af coronavirussen.

Derfor valgte den kurdiske forening i Vordingborg at sende et par folk ud i julemandskostumer til kurdiske børns privatboliger.

Da små børn og deres forældre åbnede dørene, blev de overrasket over de indpakkede julegaver fra de kurdisktalende julemænd.

“Målet var at gøre børnene glade, at give dem et smil på læben, især i disse kedelige corona-tider,” oplyser Rêber Adam, formand. “Vi kunne ikke holde en stor fest for dem. Derfor har foreningen besluttet at dele gaver ud til alle kurdiske børn i Vordingborg kommune.”

Den kurdiske forenings bestyrelse

Den kurdiske forenings bestyrelse

Den kurdiske forening i Vordingborg blev dannet i marts 2016. Der er cirka 65 kurdiske familier i kommunen, heriblandt 125 børn og cirka 30 unge, ifølge Rêber Adam. De fleste kurdere i kommunen kommer fra syrisk Kurdistan, men der er også nogle fra iransk og tyrkisk Kurdistan.

Foreningen arrangerer også udflugter, sociale og kulturelle aktiviteter, såsom undervisning i strengeinstrumentet Saz (Tembûr).

Se video

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer