“Det kurdiske flag blev også hejst i Ankara og Istanbul. Hvorfor skulle man så ikke kunne hejse det i Kirkuk?” spørger provinsens guvernør Najmaddin Karim.

Talsmand for Tyrkiets udenrigsministerium, Hüseyin Müftüoğlu, kritiserer, at det kurdiske flag blev hejst i Kirkuk.

“Sådanne tiltag skader Kirkuks multikulturelle identitet,” siger Müftüoğlu.

I ugens løb fik Kirkuks guvernør Najmaddin Karim hejst det kurdiske flag sammen med det irakiske flag.

Det fik turkmenske medlemmer af det irakiske parlament til at protestere. De kræver, at premierminister Haidar Abadi griber ind.

Müftüoğlu siger således:

“Unilaterale tiltag i Kirkuk risikerer at skade forsøgene på at skabe stabilitet i byen.”

Karim forsvarer hejsningen af flaget og henviser til, at det også blev hejst i Ankara og Istanbul, da irakisk Kurdistans præsident Masoud Barzani besøgte Tyrkiet.

“Hvorfor skulle man så ikke kunne hejse det i Kirkuk?” spørger Karim.

Både kurdere, turkmenere og arabere gør krav på den olierige by.

Kurdere og det kurdiske selvstyre ønsker, at Kirkuk indlemmes i deres område, mens mange turkmenere og arabere helst ser byen være en del af centralregeringen i Bagdad.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer