Sidste år startede fredsproces mellem det kurdiske PKK og Tyrkiet. Men siden er uroligheder igen brudt ud og flere mennesker er blevet dræbt og såret. PKK siger, at uroen er konsekvens af, at den tyrkiske regering ifølge dem ikke har leveret tilstrækkelige resultater. Eksperter siger, at landets premierminister Erdogan ikke tør gå imod det nationalistiske vælgersegment, som er imod indrømmelser til kurderne.
Af DENIZ SERINCI
To kurdere blev i juni skudt og dræbt i Tyrkiets sydøstlige Diyarbakir-provins. Det skete under sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og vrede demonstranter, der kastede benzinbomber mod ordensmagten, der herefter åbnede ild mod menneskemængden. Kurderne er vrede over øget militær aktivitet og at der bygges militære forposter i regionen. De har har i protest spærret veje og gravet grøfter.
Uroen har nedtonet forventninger til en fredsaftale i forhandlingerne mellem Tyrkiets premierminister, Tayyip Erdogan og Abdullah Öcalan, den fængslede leder af Kurdistans Arbejderparti (PKK), der startede i 2013.
»Trods fredsprocessen, bliver staten ved med at bygge flere og flere militære kontrolposter. Det gør livet sværere for os, fordi vi føler os overvåget og under statens kontrol hele tiden,« siger Veli Encu.
Han kommer fra byen Roboski i Sydøsttyrkiet, hvor tyrkisk luftvåben i 2011 bombedræbte 34 landsbybeboere, heriblandt Encus 16-årige bror og 11 slægtninge.
Menneskerettighedsforeningen (IHD) i Tyrkiet bekræfter konstruktionen af militære forposter. Det fortæller Raci Bilici, der er formand for IHD i Diyarbakir.
»Inden for det seneste år, under fredsprocessen, er der bygget 341 nye militære kontrolposter i de kurdiske områder i Tyrkiet,« siger Bilici.
Den tyrkiske forsvarsminister Ismet Yilmaz forsvarer opførelsen af militære stationer med, at det er nødvendigt for sikkerhed og grænsekontrol.
»Hvert land har ret til at sikre dets grænser, forebygge smugling over grænsen og dermed forsvare sine borgere,« siger Yilmaz til den tyrkiske avis Avrupa.
Ifølge Ahmet Alis, en historiker fra Bogazici Universitet i Istanbul, forsøger PKK at sætte fokus på forposterne ved at opildne folk til oprør i Diyabakir.
»Mange føler ikke, at fredsprocessen har skabt nogle reelle resultater. I stedet er opførelsen af militære stationer blevet forøget overalt. PKK har i et år ikke formået at gøre verden opmærksom på problemet. Det prøver de så på nu,« siger han.
34 kurdere dræbt under tyrkisk luftangreb
I 2013 startede PKK og den tyrkiske regering en fredsproces efter tre årtiers blodig krig. Til gengæld for, at PKK-guerillaer træk sig tilbage, har den kurdiske organisation fået et ikke nærmere specificeret tilsagn om mere kulturel og sproglig frihed for kurdere i Tyrkiet. Som noget historisk, er ingen PKK-guerilla eller tyrkisk soldat blevet dræbt i over et år.
»Egentlig gik det godt, og den tyrkiske regering gennemførte en række gode reformer,« siger Huseyin Seyhanlioglu, lektor på Dicle Universitet i Diyarbakir.
De seneste par år er en række reformer blevet indført af det regerende Retfærdighed og Udviklingsparti (AKP) med rødder i politisk islam. Tidligere tyrkiske regeringer, der ofte bekendte sig til landstifteren Atatürks nationalistiske ideologi, afviste at komme med indrømmelse til kurderne.
»Da AKP har islamistiske rødder, og ikke nationalistiske rødder, har de færre barrierer for at acceptere mindretallenes rettigheder,« siger Huseyin Seyhanlioglu.
Oprindeligt måtte kurderne ikke tale deres sprog. I sidste måned blev et parti med ordet ”Kurdistan” i dets navn – nemlig Kurdistans Demokratiske Parti-Tyrkiet (PDK-T) – for første gang nogensinde officielt godkendt i Tyrkiet. Samtidig kom det frem i april, at det første kurdiske universitet snart åbner i landet samt at hospitaler i Diyarbakir fremover vil yde service på kurdisk. Kurdiske landsbyer kan fremover få deres oprindelige navn igen og for første gang undersøger en offentlig anklager tyrkiske soldaters nedbrændinger af kurdiske landsbyer i 1990’erne.
Men fremskridtene har en bagside. Tidligere i år afviste de tyrkiske myndigheder at godkende Den Kurdiske Arbejdsgiverforening KURDSIAD og Kurdistans Ungdomsbevægelse med den begrundelse, at ”Kurdistan” indgår i deres navn.
Ifølge Raci Bilici foregår der stadig krænkelser af menneskerettighederne.
»Politi slår på en hård måde ned på fredelige demonstranter, sårer dem og tilbageholder dem,« siger han.
Der er 580 syge fanger i tyrkiske fængsler, oplyser Bilici. Heraf er 500 kurdere, som den tyrkiske stat ikke tager sig tilstrækkeligt af, ifølge menneskerettighedsformanden. Han tilføjer:
»Derudover giver myndigheder ikke altid de pårørende til fangerne lov til at besøge de indsatte eller tale kurdisk med dem.«
I december 2011 blev 34 kurdiske landsbybeboere dræbt i landsbyen Roboski på grænsen til Irak af et tyrkisk luftangreb. De 34 mænd var taget over grænsen til Irak for at smugle varer, da de tyrkiske myndigheder droppede to bomber. Efterfølgende indrømmede myndighederne, at de dræbte var civile og var blevet forvekslet med PKK-militante. Ingen er siden blev dømt eller retsforfulgt i sagen.
Under et besøg i Roboski, siger formanden for de pårørende forening, Veli Encu, at de tyrkiske myndigheder presser og truer de dræbtes familier.
»Gendarmeri vil helst ikke have, at vi fortæller pressen om massakren. De prøver med trusler at stoppe os,« siger Veli Encu.
Den tyrkiske stat har indtil nu ikke givet de pårørende en undskyldning. I stedet har de fået økonomisk erstatning, som de pårørende dog nægter at tage imod.
Menneskerettighedsforeningens formand Raci Bilici bekræfter anklagerne om pres og trusler.
»Roboskis familier bliver truet af myndighederne. Formålet er at skræmme dem fra at tale med medierne.«
Ekspert: Erdogan frygter de tyrkiske nationalister
Selvom fredsprocessen mellem Tyrkiet og PKK officielt stadig er i kraft, er processen endt i en ”blindgyde”, siger PKK’s eksekutivmedlem Zeki Shengali, der mener, at tyrkerne blot forsøger at ”vinde tid gennem ord, og ikke handlinger”.
»Vi erklærede våbenhvile og vi trak vores guerillaer tilbage. Men Tyrkiet har til gengæld ikke løftet en finger for at nå en fredelig løsning. Ankara forsøger blot at vinde tid gennem ord, og ikke handlinger. Så derfor er forhandlingerne endt i en blindgyde,« siger Zeki Shengali det tyske netmagasin Deutsche Welle.
Omvendt siger premierminister Erdogan, at PKK ikke har overholdt deres del af aftalen og ikke har trukket alle deres guerillaer tilbage fra Tyrkiet, men kun 20%.
Ifølge Sardar Sharif, ph.d.-forsker ved University of Dohuk i Irakisk Kurdistan, frygter Erdogan at komme på kollisionskurs med de tyrkiske nationalister i sit vælgerbagland, for hvem republikkens udelelighed er et indgroet grundprincip. Mange tyrkere frygter nemlig, at Tyrkiet som enhedsstat risikerer en opsplitning, hvis først man giver kurderne flere sproglige rettigheder.
»Tyrkiet er en sand mosaik af folkeslag. Mange tyrkere tænker ’Hvis kurderne får friere tøjler, hvad hvis andre mindretal ved landets Sortehavskyst også vil kræve etniske rettigheder?’« fortæller Sardar Sharif.
Lektor Jakob Lindgaard fra Danish Institute for Study Abroad, deler den vurdering. Han tror ikke, at kurderne vil få mere autonomi i fremtiden.
»Der er ingen tegn på, at Erdogan vil afgive magt. Han tør ikke gå imod det tyrkiske nationalistiske segment blandt AKP, fordi han frygter en gentagelse af Habur i 2009,« siger Lindgaard.
I oktober 2009 fik tidligere partisaner fra PKK amnesti og vendte tilbage gennem Habur porten på grænsen til Irak. PKK-tilhængere gav dem dog nærmest en heltemodtagelse, der udviklede sig til en PKK sejrfest og det var ildeset med tyrkiske øjne. Erdogan fremstod som svag over ærkefjenden PKK i vælgernes øjne.
Mange analytikere antager, at Erdogan planlægger at stille op som kandidat til præsidentposten til sommer. Og her han har brug for kurdisk støtte.
»Erdogan får brug for de kurdiske stemmer, hvis han ønsker at blive præsident. Så han må derfor finde en løsning på det kurdiske problem ved at skabe en ny forfatning, som garanterer mindretalsrettigheder,« vurderer Sardar Sharif.
Indtil videre er omkring 40.000 mennesker blevet dræbt i krigen mellem PKK og den tyrkiske hær. Så længe byggeriet af militærposterne i de kurdiske områder fortsætter, vil den tyrkisk-kurdiske konflikt forblive uløst, siger Harun Erkus, borgmester i det lille distrikt Lice i Diyarbakir, hvor den seneste uro brød ud.
“Vi beder staten om at stoppe opførelsen af forposterne, for så vil vi også stoppe vores aktion. Hvis fredsprocessen bliver gennemført og vores rettigheder bliver sikret, vil vi ikke være imod opførelsen af militærposter,” siger han.
