Anita Espander
Som jeg har skrevet i min bog “En rejse til mine venners land” lærte jeg Sabah Renjder at kende, da han sendte mig en flot halskæde. Jeg har gemt den og har den stadig. Den er lavet af frugterne fra træet, som hedder Qazwan. Qazwan træet vokser i bjergene i Kurdistan. Halskæden er håndlavet af folk, der er specialister på dette område. I min afdøde vens verden – den store digter, Sherko Bekes kan jeg se dette træ tydeligt.
I virkeligheden er denne ting, som Sabah Renjder har sendt til mig er ikke halskæde selvom den er lavet i form af halskæde. Den er noget kurdiske mænd bruger som underholdning og fingerbeskæftigelse -tror jeg. Jeg tror også at den på en måde hjælper dem til at tænke bedre. Den hedder Tazbeh. Jeg kan ikke finde et ord på dansk som passer. Er det en halskæde eller en Tazbeh? Det er ikke vigtig for mig, men det er vigtig for mig at jeg har fået en dejlig gave af en ven. De fire digte, som jeg har læst nogle gange, er på en måde det samme. Er det halskæder eller Tazbeh? Kan man bruge dem som halskæder eller til tidsfordriv? Det er en særlig slags digt. Azad Hemesherif har oversat fire af Sabah Renjders digte til engelsk. I fodnoten har han skrevet at Sabah Renjder er født den 18. November 1965 i Hewler i Kurdistan og at han har udgivet syv bøger med sine digte. Han mener at for 4-5 år siden oversatte han digtene, men jeg ved at han har skrevet flere bøger senere.
Hver gang at jeg rejser til Kurdistan møder jeg ham og han er altid sammen med Sabir Rashid. Han er forfatter og kritiker. De kommer altid sammen til min udstilling. De bliver sammen med mig til om aften. Vi diskuterer selvfølgelig skønlitteratur og kunst. Nu kan jeg kun skrive om de fire digte, som jeg har læst. Det er en særlig slags digte han skriver. I første omgang når man nærmer sig hans digte forstår man ikke ordene – man skal glemme ordene og finde en anden måde at forstå hans digte på. Det er som at komme ind i et rum hvor alle ordene ligger i en tilfældig bunke og man skal så selv ordne dem. Sabah Renjder ved hvor mange ord og hvilke ord, der er i det rum men du selv kan forestille dig hvad han mener. Hvis ordene kommer efter hinanden som perler på en snor bliver meningen på en anden måde. Derfor skal man søge efter dem på andre steder.
Når man får alle ordene i digtet ”Gæst” så fornemmer man allerede at begyndelsen og slutningen er byttet om. Med andre ord skal man læse digtet fra neden af og op mod toppen. Så ved man at det er en fløjtespiller, der skrives om og at han er forfrossen på læber og fingre på grund af kulde. Han kan starte igen hvis han får en kop varm mælk med honning. Han bliver en smilende person igen. Når du lægger en hånd på hans hjerte råber han højt. Siden fløjtespilleren er skjult i bunden af digtet er meningen med ordene ikke til at forstå – men når han viser sig kan man forstå de ord som man kommer forbi uden at forstå.
Hvis du rører mit hjerte
vil jeg råbe.
Jeg er gæst for en dag eller to
jeg er en smilende person.
For mig er livet ikke passeret let.
Åh, jord, mine forældre,
Mine fingre og læber er blå af kulde.
Men tilbyd mig en kop mælk med honning,
så vil jeg være klar igen til min fløjte.
Vi skal finde en anden måde til digtet ”Hegnet” for at vi kan få den særlige mening fortolket. Vi har i starten et stor rum, hvor vi ser tingene på en almindelig måde. Når vi så samler ordene sammen her og der, så kan vi også få den særlige mening frem.
Selv om gnisten af en dames ring og månens skønhed er langt fra hinanden i digtet er de alligevel tæt på hinanden i menings niveauet. Guitaren, kysset og nattergalens næb skaber tilsammen en harmoni, der forbindes med lyde.
Blomstens og den ædel person deler opskriften blødhed.
Den gnist af en dames ring
er guitaren om foråret,
kysset har rejst det.
Månen vendte al sin skønhed i et hegn,
for at beskytte nattergalens næb fra varmen.
Derefter beruset af en blomst
har ømt behandlet det, som en ædel person.
I digtet ’’Kongen’’ skaber Sabah Renjder en verden af tragedie. Det er en by, som den er halvdød. Kongen har standset sin hær ved en kompliceret vejkryds. Vi har en fattig familie og deres børn ikke kan leve. Til sidst bliver kongens hestesko hængt på den fattig families hus. Det betyder at der gik langt tid uden at et håb viste sig, fordi vi kan kun se en fugl, et pattedyr, der er optaget af at flytte sine døde unger ud af reden. Den dækker de døde ungers kroppe af ungerne med tradisionelle blomster. Man kan aldrig finde et pattedyrfugl i virkeligheden, derfor er det en mytologisk fugl. Det er virkelig et smukt paradoks, der er en mytologisk fugl, der dækker sine unger med traditionelle blomster. Han har samlet to forskellige ting sammen, så man ikke kun tænker på en bestemt ting. Man skal læse alt i det digt som symbolik. Jeg tror selvom Sabah Renjder ikke ønsker at udtrykke kurdernes bekymringer for direkte, men at han er alligevel blevet inspiration af den tragiske historie.
Et frygtsom råb
fra en gyngende storkerede.
Skæbnens højde har ingen klatrere.
Byen er halvdød,
Kongen har standset sin hær
ved en kompliceret vejkryds.
Han har samlet glæden af hans familie,
Udjævning af skoen på sin hest,
så at skoen vil blive hængt på panden
af en fattig familie, hvis børn ikke kan leve.
Et fugl et pattedyr er optaget
flytning sin rede.
Den dækker de døde kroppe af sine unger
med traditionelle blomster
uden at kunne sammenligne noget.
I digt ’’Mennesket’’ har vi en anden måde at søge efter meningen og deres forbindelse. Titlen er den, der fortæller os at ham, der med indgangen kom fra rummet og faldt i havet er homo sapiens. Det er homo sapiens fisken stolt kastede med halen i på jorden. Vi kan fornemme at det er kurdisk homo sapiens. Jorden reddede ham – men det betyder også at han er dømt til at fortsætte kampen på jorden. Vi ser også her at Sabah Renjder skaber kurdiske karakter med symboler. Homo sapiens skal først og fremmest ordne sine sager på jorden for derefter at forlade den.
Med indgangen han kom
fra rummet og faldt i havet..
Fisken stolt
kastede ham med halen til jorden.
Jorden reddede ham
uhyret har brug for at vide alt.
Til sidst vil jeg sige at Sabah Renjders digte kan ikke skrives uden en vis tvetydighed. Med andre ord ønsker Renjder ikke at gøre betydningerne klare. Du kan spørge dig selv – er det halskæder eller Tazbeh?
