Kurderne fik med Republikken i Mahabad ikke det, vi i dag ville kalde et helt selvstændigt land, men de beviste for første gang overfor omverdenen, at de kunne danne fundamentet for en stat.
Under Anden Verdenskrig var Iran besat af lande som Storbritannien og Sovjetunionen. I Nordvestiran blev tomrummet udnyttet af kurdiske grupper og personer, heriblandt den religiøse lærd Qazi Mihemed – kaldt Pêşewa, “leder”. 22. januar 1946 erklærede de på Chwarchira-pladsen i byen Mehabad en republik. Sovjetunionen ønskede at skabe en pro-sovjetisk front af kurdere og aserbadjanere, der herefter fik sovjetisk støtte.
Officielt hed republikken Kurdistans Folkerepublik, men blev offentligt kendt som Mehabad republikken, da det blev grundlagt, og dækkede næsten området omkring den kurdiske by Mahabad og ikke hele den kurdiske region i Iran.
Ifølge visse kilder valgte Sovjetunionen efter pres fra USA at trække sin støtte og den Røde Hær i Republikken Kurdistan tilbage i sommeren 1946. Forinden havde den iranske Shah og Sovjet også underskrevet en kontrakt om olie og gas.
Shahens hær overtog herefter gradvist kontrollen over flere steder i det nordvestlige Iran, i nærheden af kurdiske Republik.
Dette isolerede kurderne i sådan en grad, at det skabte økonomiske vanskeligheder. Flere stammeledere så efterhånden ingen grund til at støtte Qazî Mihemed.
Den iranske hær indtog til sidst Mehabad i december og tilfangetog Qazî Mihemed og andre fra styret. De iranske myndigheder lukkede kurdiske trykkerier, forbød undervisning på kurdisk og brændt kurdiske bøger.
Den kurdiske præsident og hans nærmeste blev henrettet ved Chwarchira den 31. marts 1947. Republikken sluttede samme sted, hvorfra den var blevet udråbt, 12 måneder før.
Qazî Mihemeds sidste ord blev:
– Lad for Allahs skyld være med at bekæmpe hinanden. Stå skulder ved skulder og vend jer mod fjenden. De, der ikke kan sikre deres enhed, vil altid blive nemt bytte for fjenden og vil altid blive undertrykt. … Jeg er stolt over at dø for mit folks frihed. Længe leve kurderne! I dræber én Muhammed, men I skal vide, at der er utallige Muhammed’er blandt kurderne!
Siden har flere foreslået 31. marts som årlig Martyrernes Dag i Kurdistan.
De irakiske kurderes leder, Mullah Mistefa Barzanî var leder af de Væbnede Styrker for Republikken i Mehabad og udgjorde sammen med sine 20.000 krigere fra Barzan den militære rygrad i republikken. Barzanî flygtede sammen med sine tilhængere til Sovjetunionen.
Mehabad republikken har siden symboliseret mange kurderes drøm om selvbestemmelse. Således opkaldes et stort antal børn efter den legendariske provins. Hvert år fejres forskellige årsdage relateret til republikken, såsom 2. Rêbendan, 22. januar, osv.
– Mehabad-republikken er vigtig, fordi kurderne for første gang beviste, at de kunne danne fundamentet for en stat, fortæller Chris Kutschera, fransk journalist og Mellemøst- og Kurdistan-ekspert.
Se video fra mindedag for Qazî Mihemed og Republikken i Mehabad:
