Hvilke udfordringer er der som kurdisk sanger i Danmark? Læs interview med Cihan Kilic fra Koma Dost.

Der er meget langt fra guerillaerne oppe på Kurdistans bjerge til det fredelige Danmark. Men musikeren Cihan Kilic fra Brøndby har alligevel de kurdiske krigere i tankerne, når han synger på scenen fra forskellige steder i Danmark.

Et eksempel er hans nyeste single ”Ez gerîlla me” (Jeg er guerilla). 

Fra Cihan Kilic, som har skrevet over 100 sange, lyder det:

”Lige meget hvor vi er henne, så har vi alle, inklusivt sangere, en guerilla inde i os.”

Første gang han optrådte til det kurdiske nytår, Newroz, i marts 2012 i Albertslund, sang han ovennævnte sang og var meget nervøs, da han stod på scenen foran 2000 mennesker.

”Jeg var ved at få hjertestop, men så startede sangen og langsomt faldt jeg til ro.”

Inspireret af Serbülent Kanat

Cihan er født i Danmark, og boede i Brøndby i mange år. De sidste 7 år har han boet i Malmö med sin kone og de har sammen sønnen Aras på 5 år. Cihan stammer oprindeligt fra landsbyen Bulduk i Konya i Midtanatolien. 

Inspirationen til musik fik Cihan fra Serbülent Kanat, som sammen med Kürt Remzi var en af de første midtanatolske kurdere, som sang på kurdisk.

”Modsat de nuværende musiker fra Midtanatolien, så sørgede de to kunstnere for at genfinde gamle, glemte klassikere fra det kurdiske Midtanatolien.”

Som 12-årig optrådte Cihan for første gang. Det var til Kvindernes Dag, arrangeret af den kurdiske forening i København.

I 1998 og fremefter var han at finde i forskellige bands, såsom Koma Sewikan, Koma Roj og til sidst Koma Dost, hvor han optrådte til bryllupper eller på såkaldt Türkü Bar.

Koma Dost startede som et musikband i 2005. Navnet fik det fra en optræden på Café Dost. Dost betyder ”venskab” på mange sprog.

”Kurderne tager ikke vare om os”

Sangene skriver Cihan selv.

”Jeg ved ikke, hvordan det sker. Sangene kommer bare. Jeg kan skrive om alt.”

Eksempelvis hans digt om sultestrejken blandt hundredvis af kurdiske fanger i tyrkiske fængsler i efteråret 2012 – “Roja 63.”.

Med de politiske sange håber sangeren fra Brøndby at sende et signal til de unge landsmænd.

”Jeg ønsker at sende dem et budskab om at det ikke er nok at være kurdere. I skal hver især gøre noget.”

Derved prøver han at tage vare om de unge. Men tager kurderne vare om deres kunstnere?

”Nej!” lyder det kontant.

”Vi bliver set som bryllupsunderholdere (Gevende),” tilføjer han.

En af udfordringer ved at være kurdisk sanger i Danmark er også netop, at der ikke rigtig er andre steder at spille end til bryllupper.

”Jeg gad godt, at vi havde en türkü bar i København. Hvor piger/kvinder og drenge/mænd kunne komme og lytte til god musik, på den måde kunne man inspirerer unge til at holde fast på deres kultur ”

Til gengæld er fordelen, at man med dagens teknologi kan nå langt.

”Det er nemmere at være musiker nu, end før, pga. nettet.”

”Hvis min søn på 5 år kan lære den, så kan alle”

På spørgsmålet om hvor han ser sig selv om 5 år, lyder svaret:

”Jeg står på Newroz-pladsen i AMED/Diyarbekir (kurdernes hovedby i Nordkurdistan, red.) foran en million mennesker og optræder med ”Ez gerîlla me”. Det er mit største mål.”

Reaktionen på sangen har været meget positive.

”Alle kan lide den både dansker og kurder og selv min 5-årige søn har lært den udenad. Så hvis han kan lære den, så kan alle lære den,” siger Cihan afslutningsvis.

Video: Ez Gerîlla me 

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer