18-årige Hayran Asci fra Gladsaxe fortæller om Ramadan og socialt samvær i Tavşançalı (Omeran).
Vi befinder os i den store landsby Tavşançalı (Omeran) i Konya, i det centrale Tyrkiet. Der bor omkring 2000 kurdere i Danmark med rødder fra Omeran, hvis indbyggere vandrede til området for 250 år siden fra Adiyaman (Semsûr) i Østtyrkiet/Kurdistan. 18-årige Hayran Asci fra Gladsaxe er nu i Omeran og faster. Læs hendes beretning:
Jeg faster, fordi Ramadanen er med i de Fem Søjler som står i Koranen, og som vi muslimer skal følge. Det er hårdere, at faste i år. At faste i 40+ graders varme er ikke helt let. Trods det faktum, at jeg faster i 17 timer, så bliver jeg overhoved ikke sulten men tørstig kan jeg sige!
Når jeg faster, føler jeg mig ikke tættere på de fattige som sådan. Men dog får jeg en følelse af hvordan de fattige lever, hvad de spiser osv. Jeg bliver mere taknemmelig for mit liv. Der er mennesker som faster selvom de ingen mad, strøm og vand har.
”Sidste fem minutter inden Iftar er de værste”
Der er en kæmpe stor forskel på at faste i Danmark og i landsbyen. Det er første gang jeg faster i et muslimsk land og det er en fantastisk følelse. Før Iftar, hvor man bryder fasten, kan du ikke rigtig høre en lyd fra gaderne, men efter Iftar kan man høre stemmer fra alle vinkler. Her i landsbyen får man automatisk lyst til at faste, stemningen er fantastisk. I Danmark er det slet ikke det samme, da alle ikke faster.
De sidste fem minutter er de værste. Du sidder foran et bord der er dækket til med ti retter, og kan bare ikke lade vær med at tælle sekunderne. Du får masser af lækre retter hver dag. Kan kun beskrives med et ord: ”delicious”.
