Politifolk blev i går kvæstet i den tyrkiske storby Istanbul, efter at en voldsom bombe sprang i luften.

Af Hayran Asci

Bomben eksploderede tæt på hovedkvarteret for Tyrkiets regerende parti, AKP og den store forretningssammenslutning MUSIAD.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at eksplosionen sårede i alt ti politibetjente. Huseyin Capkin, Istanbuls politichef, erklærer, at bomben skyldes en fjernstyret bombe på en motorcykel.

Folk der var til stede, mens eksplosionen fandt sted, blev særdeles påvirkede og chokerede.

”Det var en meget stærk eksplosion, der mindede om et jordskælv”, fortæller et øjenvidne.

Man ved ikke hvem der stå bag eksplosionen endnu.

”Man spekulerer endnu ikke åbent om hvem, der står bag. Men den naturlige mistanke retter sig mod den langvarige, kurdiske konflikt”, siger Andrew Finkel, som er journalist  i Istanbul, til CNN.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer