AOF-vestegnen kan som noget helt nyt slå dørene op for kurdisk undervisning. Det bliver et kursus i kurmancî-dialekten og læreren bliver Metin Kara.

”Vi har været så heldige, at få en aftale i stand med AOF, som sætter kurdisk blandt de 21 forskellige sprog første gang i Danmark. Undervisningen vil foregå i AOF lokaler i Ishøj men der er også mulighed for oprette flere hold i andre byer hvis der er interesse.”

Man får muligheden for at stifte bekendtskab med sproget og lære de mest brugte vendinger.

Professionel underviser

Metin Kara er uddannet lærer og skal udover kurdisk undervise også i tyrkisk og IT hos AOF.

Kurserne er både for folk med kurdisk baggrund, som vil lære eller udvikle deres modersmål, men også for almindelige dansker som har interesse for lærer kurdisk.

”Jeg er rigtig glad for nu at have fået muligheden for at undervise i kurdisk hos AOF,” fortæller Metin Kara.

Alle kursister vil modtage et certifikat fra AOF ved kursets afslutning. Undervisningstimer er 2 timer pr. uge
Tilmelding via AOF’s hjemmeside:

http://www.aof.dk/kurser/Sprog/kurdisk/

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer