Hizb ut-Tahrir er blevet sat i forbindelse med hærværk mod valgplakater. Bevægelsen er ikke imod, at danske muslimer lærer dansk eller uddanner sig. Men ved at deltage i demokratiet og afgive stemme, ”forkaster man islam”. De, der vil det integration kan vente sig ”en flammende ild for de vantro.”
Den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir er endnu engang kommet i søgelyset. Denne gang er de blevet beskyldt for at stå bag hærværk mod Kamal Qureshi, Yildiz Akdogan og Özlem Cekics valgplakater.
Men hvem er de? Og hvad er deres formål?
Hizb ut-Tahrir drømmer om at genetablere kalifatet, altså den religiøse stat, der skal omfatte alle muslimske lande. I partiets idealstat udgør shari’alovgivningen, udledt af Koranen, fundamentet for samfundet. Demokrati afvises, pga. denne styreforms menneskeskabte og foranderlige love.
Til forskel herfra anses shari’aens love som værende skabt af Allah. Dermed er de guddommelige og uforanderlige (1).
På den baggrund opfordrer partiet ved folketings- og lokalvalg muslimer til ikke at opstille eller afgive stemmer, idet det ifølge partiet er haram (forbudt, syndigt) at stemme på en ikke-muslim eller på et parti med et ikke-islamisk program. Dette bringer ofte Hizb ut-Tahrir i konflikt med valgopstillede muslimer (2).
Skal Shari’alov gælde i Danmark?
Hizb ut-Tahrirs mål er som bekendt at genoprette et islamisk storrige, kalifatet med Shari’a som lov. Den indeholder afstraffelsesmetoder, hudûd, som pisk eller stening for sex uden for ægteskab, zina, håndsafhugning for tyveri, sariqa, drab for frafald fra islam, irtidad.
Men vil Hizb ut-Tahrir så indføre shari’alovens straffe i Danmark?
Partiets tidligere talsmand Fadi Abdullatif svarede under et interview i flere sammenhænge tvetydigt på det spørgsmål. Den iranske islamkritiker Nahid Riazi fik af Hizb ut-Tahrir-folk i København besked på, at hun i en islamisk stat, ”vil blive henrettet, hvis du frafalder islam”, en hændelse Abdullatif ikke vil kommentere, da han blev konfronteret med det på tv (3).
Han udtaler ikke, at en eventuel shari’a strafferet skal være gældende i Danmark, men derimod i det ideelle islamiske samfund ”af en art, så det inspirerer alle dets borgere til fuldstændigt troskab og lydighed af egen fri vilje over for islams bud”. Abdullatif understreger, at sådan et samfund ikke eksisterer noget sted i dag (4).
Få dagen inden disse udtalelser, blev Abdullatif sigtet for overtrædelse af racismeparagraffen, pga. partiets uddeling af en anti-jødisk løbeseddel, der resulterede i en bred fordømmelse og forslag om opløsning af partiet(5).
På den baggrund skal de tvetydige udtalelser formentlig ses som et forsøg på at undgå at komme med yderligere bombastiske eller strafbare udtalelser.
Senere, efter forbud mod partiet i nabolandet Tyskland i 2003, afviser Abdullatif helt at besvare spørgsmålet om afstraffelsesmetoder.
”Hug deres hænder af”
Imidlertid afvises eller fordømmes disse straffe intetsteds i partiets materialer. I partiets forfatningsudkast, Nidham al Islam (Islams System) samt bogen Hizb ut-Tahrirs opfattelser opfordres til efterlevelse af korancitatet: ”Så hug deres hænder af”, et af shari’alovens straffe. Udkastet og bogen er begge skrevet i 1953 af partiet i Mellemøsten, men er oversat til dansk af den hjemlige filial, der ligeledes har udgivet dem i Danmark i 2001.
I en anden bog skrevet af partiets internationale organisation i 1985, ligeledes foreliggende online på www.khilafah.dk i dag og oversat til dansk, hedder det:
”Hvis vedkommende eksempelvis ikke udfører salah (bønnen) eller sawm (fasten), straffes han… hvis han drikker sig fuld, straffes han…hvis han begår zina (hor), straffes han…hvis kvinden går ud utildækket eller i sminket tilstand (tabarruj), straffes hun…”
Herefter henvises til en islamisk udtalelse: ”Den, der skifter sin deen (religion), dræb ham” (6).
”Vestlig levevis er syndigt”
Hizb ut-Tahrir kritiserer i dets magasin Khilafah (Kalifatet) under rubrikken Fakta om den Vestlige kultur, hvad der ses som en liberal, vestlig levevis. Denne medfører udbredt narkomisbrug samt alkoholforbrug, som ifølge Koranen er syndigt og er blevet forbudt af flere shari’alov-baserede styrer (17).
En yderligere konsekvens af den vestlige kultur er promiskuitet, i form af unges fester, adgang til ucensurerede Tv-indslag. Ligeledes nævnes den faldende seksuelle debutalder, den katolske kirkes indblanding i pædofilisager og aborter, hvis individualisme skader de klassiske familieværdier med forøgede skilsmisser til følge (18).
Det hedder i øvrigt:
”… den vestlige kulturs rådne værdier… utroskab, druk og amoralske fester. Herunder rejses hedenskabens kors, hvor folk tilbeder andre guder end Allah… der trampes på kyskheden og dyden og under disse slippes det seksuelle vanvid løs og slægtskabet sammenblandes…” (19).
”Integrér jer på arbejdsmarkedet”
Integration sammenlignes – i en meddelelse fra 6. september 2001 – med forkastelse af islam, hvor de integrerede ”skal i det hinsides være blandt taberne…”, ventende ”en flammende ild for de vantro.” (22)
To år senere, 18. december 2003, lempes tonen. Som svar på muslimers deltagelse i private eller offentlige kristne højtideligheder som jul og nytår, advarer partiet mod integration: ”den, der vender sig fra Min zikr (budskabet Islam), for ham skal der visselig være et elendigt liv” (23).
Den nedkølede advarsel skal formentlig ses i lyset af, at første meddelelse er skrevet før 11. september, Afghanistan-krigen, løbesedlen med trusler mod jøder, med efterfølgende risiko for opløsning af partiet, mens anden meddelelse er skrevet efter, og derfor er præget af en forsigtig tone.
Muslimer opfordres til udelukkende at integrere sig arbejds- og uddannelsesmæssigt samt sprogligt. Hizb ut-Tahrirs medlemmer taler ofte flydende dansk, er højtuddannede, vestligt klædte samt benytter sig af vestligt teknologi, såsom Internettet (24).
