Voronavirussen gjorde sit indtog i Urmiye for to uger siden.

I provinsen Urmiye i iransk Kurdistan er antallet af mennesker, der har mistet livet med coronavirus steget.

Jawad Aqazade, leder af Urmiye Universitets medicinske afdeling, siger til tv-stationen Rûdaw at “undersøgelser det seneste døgn har påvist, at 113 yderligere personer er blevet smittet med corona i denne provins.”

Dermed er antallet af smittede personer i provinsen oppe på 1195.

“Desværre har fem flere COVID-19 patienter mistet deres liv de sidste 24 timer,” siger Aqazade. “Dermed er antallet af døde oppe på 90 mennesker i Urmiye.”

Den frygtede virus gjorde sit indtog i provinsen for to uger siden.

Ifølge de lokale embedsmænd skyldes den udbredte smitte, at folk mødtes til det kurdiske nytår Newroz samt tilstrømningen af ​​mennesker fra andre provinser i Iran til Urmiye.

I hele Iran er 64.586 bekræftede smittede, mens 3.993 har mistet livet. 29.812 er blevet raske igen. På verdensplan er 1.502.618 officielt smittede. Heraf har 89.733 mistet livet, mens 337.074 er kommet sig igen – ifølge tal fra Johns Hopkins University.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer