Tyrkisk luftvåben har ramt et køretøj i irakisk Kurdistan, hvormed 7 civile mennesker, herunder fire børn, mistede livet.
Af Deniz Berxwedan Serinci
Borgmester for byen Qala Diza, Hesen Ebdulla fortæller til kurdiske medier:
– Syv personer, heriblandt kvinder og børn, blev dræbt i Kortek-landsbyen, nord for Silêmanî under tyrkisk luftangreb.
Køretøjet med de 7 personer var på flugt fra bombardementer i deres landsby. Blandt de dræbte er Solîn Şemal Hesen på kun 6 måneder.
De dræbte er Hesen Mistefa, Mêr Hacî Mam, Rêzan Hisên Mistefa (34 år), Oskar Hisên (10 år), Sonya Şemal Hesen (4 år), Solîn Şemal Hesen (6 måneder) og Zana Hisên Mistefa (11 år).
Befolkningen i Raniya-området brændte et tyrkisk flag af i vrede over angrebet, der ramte de 7 civile.
Præsidenten for det kurdiske selvstyre, Mesûd Barzanî fordømmer:
– Vi tager afstand fra at vores borgere bliver dræbt. At dræbe civile mennesker kan på ingen måde legitimeres. Vi forventer at noget lignende ikke gentager sig fra Tyrkiets side.
Det tyrkiske militær siger, at dets bombekampagne ”vil fortsætte, indtil PKK er udryddet.”
Tyrkisk luftvåben har siden onsdags bombet syv områder, som Qandil, Metina, Xakurke, Xinere, Zap, Haftanin og Zagros, der menes at være tilholdssteder for PKK.
Læs Politikens artikel: http://i.pol.dk/udland/article1367272.ece
Se dette klip fra angrebet – Der skal advares mod stærke billeder!