10 mennesker døde efter mineeksplosion i Hakkari. Begravelse førte til uro mellem tyrkisk politi og kurdere.
Af Dilan Genc
Torsdag den 16. september eksploderede en minibus i luften i en landsby i nærheden af Hakkari i Sydøsttyrkiet / Nordkurdistan. 10 civile omkom ved eksplosionen.
Ifølge Hakkaris guvenør hører er de omkomne: Esref Gür, Aydın Erol, Şirin Kurt, Enes Erol, Abubekir İdem, Cane Dayan, Raife Çiftçi, Semiha Dayan, Nurullah Çiftçi og Umut Çiftçi.
Derudover blev fire andre passagerer såret hvoraf én af dem er i alvorlig tilstand.
Dagen efter, den 17. september, angreb tyrkisk politi ifølge kurdiske kilder Esref Gür’s begravelsesoptog.
Gür‘s familie bar hans lig fra Hakkari Stats Hospital til Yenimahalle kirkegård, da tyrkisk politi brugte vandkanoner og gasbomber mod mængden.
Folk begyndte at kaste sten tilbage på politiet, hvorefter sammenstødet fortsatte i Hakkari by.
Ifølge tyrkiske kilder var det demonstranter der begyndte at kaste med sten på politiet, der herefter svarede tilbage.
Tyrkiske politikere har givet PKK skylden for eksplosionen, men PKK har frataget sig al ansvar for eksplosionen i Hakkari, og mener, at den tyrkiske regering står bag.