Af Dîlan Genc
Sedat Karadag, aktivist og medlem af Demokratisk og Patriotisk Ungdom (DYG), mistede et øje efter at være blevet skudt i hovedet af tyrkisk militær i Hakkari den 10. december. Allerede 20 dage senere blev han anholdt før hans behandling på hospitalet var færdig. Sidenhen har der været en del anholdelser.
Karadag, som stadig er i yderst kritisk tilstand, startede en spisestrejke som protest imod hans anholdelse.
For at støtte Karadag, startede mange andre kurdere en demonstration imod soldaternes fremfærd.
Den 7. januar ønskede kurdiske demonstranter at protestere imod Karadag’s anholdelse, men tyrkisk politi greb voldsomt ind og kastede med gasbomber og brugte vandkanoner for at holde mængden tilbage, ifølge kurdiske kilder.
Begge sider beskylder hinanden for at have startet
De fleste unge demonstranter nægtede at holde sig tilbage og marcherede med forskellige slogans til det hospital der udskrev Karadag, før hans behandling var færdig.
Flere stedfortrædere fra DTP (Demokrati og Fredspartiet) tog del i demonstrationen.
Tyrkisk politi arresterede mindst 30 demonstranter.
Traditionen tro beskylder begge sider hinanden for at have startet uroen.
Tyrkiske medier skriver, at det var demonstranterne, der råbte slogans til fordel for den kurdiske organisation PKK, der er ulovligt i Tyrkiet og at de kastede med sten.
Omvendt mener de kurdiske medier, som det fremgår længere oppe, at tyrkisk politi opførte sig brutalt.