Waris Dirie Fonden mod Kvindelig Omskæring kritiserer i skarpe vendinger en fatwa, der for nyligt blev udstedt af kurdiske islamiske lærde, og som tillader kvindelig omskæring, selvom det ikke anbefales.

Af Deniz Berxwedan Serinci

“Forældrene er frie til at praktisere kvindelig omskæring eller ej. Men eftersom kvindelig omskæring er skadelig for kvinden er det bedre at undlade at omskære pigebørn,” fremgår det af fatwaen.

Waris Dirie Fonden kalder det skuffende, at de kurdiske lærde ifølge fonden ikke har en “klar position mod kvindelig omskæring.”

Det faktum, at de kurdiske lærde i fatwaen betegner kvindelig omskæring som en del af religiøs sædvane, sunnah, skaber kritik hos fonden og dens leder Waris Dirie.

“I lyset af de seneste rapporter om kvindelig omskæring i Kurdistan, havde jeg håbet på en klar stillingtagen fra de religiøse lederes side. Kvindelig omskæring er ikke nævnt i Koranen. Mange imamer betragter kvindelig omskæring som en dødssynd. Det er en forbrydelse mod piger og kvinder og en klar overtrædelse af menneskerettighederne,” udtaler Waris Dirie.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer