Kurdiske Cem Aydin nåede kun at blive 21 år. Han blev i torsdags trampet, sparket og tævet så voldsomt af en gruppe på 8-10 personer, at han efterfølgende døde af sine kvæstelser.

Politiet har endnu ikke noget motiv til det brutale overfald på 21-årige Cem Aydin, der torsdag blev overfaldet af 8-10 personer i alderen 18-24 år med slag og spark og som efterfølgende mistede livet på grund af sine kvæstelser. Det skete på Frederiksberg.

Ifølge vidner flygtede gerningsmændene i to forskellige biler – en sølvgrå BMW, 3-serien, model E46, og en hvid eller sølvgrå Ford Mondeo.

Politiet efterlyser vidner.

Cem Aydin beskrives som: Mand, 21 år, ca. 185 cm høj, almindelig til slank af bygning. Han var iført blå jeans, hvid hættetrøje med rød påskrift på brystet, brun dynejakke med hætte og blå NIKE-sko med rødt logo.

Cem Aydin kommer fra en alevi-kurdisk familie med rødder i Erzincan, Østtyrkiet.

Familien er dybt rystet ovenpå tragedien. Cem Aydins storebror, Dogu Aydin, læge på Hvidovre Hospital, havde fødselsdag samme dag, som hans lillebror blev erklæret død. Dogu fortæller til BT:

”Min lillebror har aldrig været involveret i noget, og jeg har ingen anelse om, hvorfor det her er sket. Lige nu vil vi gerne have lov til at sørge i fred, så jeg har ikke så meget mere at sige. Jeg har brug for at være omkring min familie nu,” siger han.

Eventuelle oplysninger kan gives til Københavns Politi på tlf. 114 eller 33 14 14 48

Jiyan.dk følger sagen

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer