Ifølge det tyrkiske indenrigsministerium er 1656 mennesker blevet anholdt de sidste seks måneder på grund af ting, de har delt på det sociale medie Twitter. 3710 mennesker er i samme periode blevet tilbageholdt og 84 personer er stadig tilbageholdt.
Tyrkiets indenrigsministerium oplyste igår overfor myndighederne, hvor mange sager, der er igang mod folk for deres delinger på det sociale medie Twitter.
Ministeriet oplyste under et pressemøde, at anholdelserne sker ”som led i bekæmpelse af terrorisme.”
Tallene fra ministeriet lyder således de sidste seks måneder:
*3710 personer er blevet tilbageholdt
*1656 personer er blevet anholdt
*1203 personer er blevet løsladt, men er under retslig observation
*767 personer er blevet løsladt efter at være blevet tilbageholdt
*84 personer er stadig tilbageholdt
*Der er en juridisk undersøgelse af 10.000 personer i gang. De er blevet meldt til de offentlige anklagere.
I meddelelsen fra det tyrkiske indenrigsministerium fremgår det, at sagerne drejer sig om tilskyndelse til had, ros til terrororganisationer, udbrede terrorpropaganda, erklære troskab til terrorgrupper, fornærme statsmænd og skade staten eller borgernes sikkerhed.
Efter militærkupforsøget i juli har Tyrkiet erklæret undtagelsestilstand. Tusinder af borgere, der påstås at have haft en finger med i kupforsøget, er blevet udrenset og anholdt.
Tyrkiets begrænser jævnligt adgang til sociale medier som Facebook, Youtube og Twitter. Officielt sker det for at forhindre spredningen af indhold, som ifølge myndighederne vil skade ”den offentlige orden og sikkerhed.”
Derudover er andre medier også blevet lukket.
I november i år skrev organisationen Journalister uden Grænser at Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan vil have, at medierne skal være “underdanige, føjelige og synge lovsange for ham.”
Læs mere på New York Times