Den 15-årige handikappede, kurdiske dreng Ferhat Kartal blev dræbt med 12 kugler.

En kurdisk dreng ved navn Ferhat Kartal er blevet fundet død. Den handikappede dreng blev fundet i Silopi-distriktet i Şırnak i Nordkurdistan/Tyrkiet.

Kartal forsvandt efter at have forladt familiens hus i Yenişehir. Mens familien identificerede liget af deres søn, kom det frem, at Kartal blev dræbt med 12 kugler.

I dag blev den 15-årige kurder så begravet. Under ceremonien blev der råbt slagord som ”martyrer dør ikke”, ”Morderstaten skal stå til regnskab” og ”Bijî serok Apo”, en hentydning til lederen af Kurdistans Arbejderparti (PKK), Abdullah Öcalan. Der blev også båret bannere af sidstnævnte. Endvidere blev den kurdiske nationalsang ”Ey Reqîb” sunget.

Medlem af Folkeforsamlingen i Silopi, Pakize Nayır opfordrede kurderne til at ”gøre modstand”.

”Hver dag begraver vi vores unge. Under regeringens barbariske handling er den handikappede Ferhat blevet myrdet.”

PKK-hjemmesider siger, at Kartal blev dræbt som resultat af angreb fra det tyrkiske militærs pansrede køretøjer. Tyrkiske hjemmesider har endnu ikke omtalt episoden.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer