Den første kurdiske avis, Kurdistan blev udgivet den 22. april 1898 af den intellektuelle Miqdad Bedirxan i Egyptens hovedstad Cairo.

Bedirxan-familien kom fra en adelig familie, der havde haft deres eget emirat i tyrkisk Kurdistan, i Cizîra Botan.

Mellem 1898 og 1902 udkom i alt 32 numre af Kurdistan i forskellige byer som Cairo, Geneve, London og Folkestone. Artiklerne var på kurdisk og tyrkisk. Avisen blev distribueret i Kairo, London, Geneve, Istanbul, Diyabakir og Damaskus.

Bedirxan forklarede behovet for en kurdisk avis således:

“Alt hvad der sker i dag, bliver oplyst og nedskrevet af journalister. Mange ting lærer vi fra journalisterne. Men kurderne har desværre manglet dette. Jeg udgiver denne avis, så kurderne kan holdes opdateret om det, der sker i verden. Samtidig vil jeg derved tilskynde dem til at læse og skrive kurdisk.”

I Kurdistan Regionen i Irak bliver den 22. april derfor hvert år fejret som den Kurdiske Journalistikdag.

Samtidig er det også Jiyan.dk’s 11 års fødselsdag. Siden Jiyan.dk blev lanceret, har det formået at blive det eneste dansk-kurdiske medie, som bliver taget seriøst af de seriøse danske mainstream-medier. Jiyan.dk’s journalist bliver ugentligt citeret i Danmarks største medier; tv, aviser og radio. Samtidig er netavisen også som det eneste kurdiske medie anerkendt af tværpolitiske og akademiske kredse i Danmark.

ROJA ROJNAMEGERIYA KURDÎ PÎROZ BE!

رۆژی رۆژنامەگەریی کوردی پیرۆز بێت

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer