I dag døde den 11-årige dreng Mazlum Akay, efter han blev ramt af tyrkisk politis tåregasgranat i hovedet under en demonstration for PKK-lederen Abdullah Öcalan.
Drengen Mazlum Akay blev ramt af politiets tåregas-granat i hovedet, mens han var på vej hjem i den sydlige provins Adana.
Politi affyrede tåregas for at sprede demonstranter, der protesterede mod isoleringen af Abdullah Öcalan, den fængslede leder af Kurdistans Arbejderparti (PKK) i Adana.
Mazlum blev derefter bragt til hospitalet og kom under intensiv behandling. I dag døde han.
Dermed er Mazlum det 11. kurdiske barn, der er blevet dræbt af tyrkisk politi på under ét år.