I dag er det præcist 10 år siden, byen Kerkûk løsrev sig fra Saddam Husseins styre.

Efter at en amerikanskledet koalition havde smidt de irakiske styrker ud af Kuwait, som blev besat af Saddam Hussein et halvt år tidligere, opfordrede den daværende amerikanske præsident George Bush irakerne til at gøre oprør – dog uden at USA støttede dem heri.

Kurderne gjorde oprør, først i Raniye og senere også i Kerkûk, der faldt i kurdiske hænder 19. marts 1991. Saddam slog hårdt ned på oprøret og genvandt Kerkûk og irakisk Kurdistan kort tid efter.

Mens resten af Sydkurdistan senere fik selvstyre, forblev Kerkûk udenfor og under Saddams kontrol. Først med en ny amerikansk invasion i 2003 mistede Saddam endegyldigt magten i byen – og resten af Irak. 9. april faldt Bagdad og to dage efter Kerkûk, hvor Saddams statue, iklædt traditionelt arabisk tøj i byen, hvor flertallet er kurdere og turkmenere, blev revet ned.

Ifølge den irakiske forfatning skulle der afholdes referendum om disse Kerkûk og andre byers skæbne allerede i 2007 for at afgøre hvorvidt disse områder skulle tilhøre Kurdistan. Det lovede referendum er blevet udskudt flere gange.

Den olierige by Kerkûk er kontroversielt, da både kurdere, turkmenere og arabere gør krav på den.

Mens kurderne anser byen for deres hovedstad og ønsker at inkludere den i deres kurdiske autonomi, frygter turkmenerne og Tyrkiet at det vil være startskuddet til et selvstændigt Kurdistan i Irak. Det sidste frygter Tyrkiet vil inspirere dets egen kurdiske mindretal til løsrivelse samt.

Devlet Bahceli, leder af det ultranationalistiske MHP (Nationalistisk Aktionsparti) i Tyrkiet gjorde i februar krav på byen.

“Kerkûk er tyrkisk og vil forblive tyrkisk for evigt, for Kerkûk er kærlighed og lidenskab for os.”

Under irakisk styre blev kurdere og turkmenere fordrevet fra Kerkûk, hvortil der i stedet kom arabiske bosættere. Kurdiske og turkmenske stednavne blev ændret til arabisk.

Kerkûk har på det seneste udgjort rammen om konflikten mellem Bagdad og de kurdiske myndigheder. For nyligt prøvede en irakisk enhed at indtage den vigtige olieby, men fik ikke lov af kurdiske soldater.

Massoud Barzani, præsident for Iraks autonome kurdiske region, inspicerede kurdiske peshmergaer i byen og udtalte, at “hele det kurdiske folk er klar til at kæmpe for at bevare den kurdiske identitet i Kerkûk. Kurdere har gennem historien ikke valgt krig som middel, men det betyder ikke, at de vil sidde med bundne hænder over for undertrykkelse.” 

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer