Hvis nydanskerne skal blive en del af samfundet, er det vigtigt, at flere med udenlandsk baggrund skriver, mener forfatter og journalist Tarek Omar. ”Alt for længe har integrationsdebatten været tegnet af integrationseksperter og –politikere, men hvis det fortsætter sådan, bliver vi aldrig en normal del af samfundet.”
Af Deniz Berxwedan Serinci
Foto: Tarekomar.dk & Dennis Thanh Lam
Når man først møder Tarek Omar og hører hans historie, kan man ikke undgå at blive imponeret. Den palæstinensiske mand er 23 år og allerede journalist, historiker, forfatter, debatredaktør på landets største avis, Politiken og far til en lille pige. Tarek gik i gang med at skrive en bog, nemlig ”MuhameDANEREN”, mens han var i journalistpraktik og blev far. Derefter vendte han tilbage til skolen, Syddansk Universitet i Odense for at tage 2 semestre på ét semester, samtidig med at han gik til eksaminer og afleverede sit speciale til stor undren for både underviserne og holdkammeraterne.
”Jeg bruger rigtig meget tid på min datter, men da hun blev født, sov hun rigtig meget, og så havde jeg tid til at fordybe mig i bogprojektet, mens jeg skrev mit speciale”, lyder det smilende fra Tarek.
Resultatet blev en anmelderrost bog ved navn ”MuhameDANEREN” fra Politikens forlag. Tarek beskriver gennem tyve noveller om tyve fiktive personer et nydansk univers, som resten af den danske offentlighed kender ganske lidt til.
I MuhameDANEREN møder vi en række personer, der alle er i en identitetsmæssig ubalance på grund af deres politiske ståsted, seksualitet, religiøsitet eller etnicitet. Der er den omskårede dreng, der først lærer sin nationalitet at kende under bruseren i skolen, imamen, som er besat af porno, den palæstinensiske guerilla på flugt og kvindekamp.
Vigtigt med selvkritik
Alt dette fortæller på selvkritisk vis om det miljø, som Tarek selv er vokset op i, og som han holder meget af.
Selvkritik er meget vigtigt, hvis man skal kunne udvikle sig selv, mener Tarek og pointerer, at vi må gentænke kultur og traditioner i stedet for at tage dem for givet.
”Når man eksempelvis spørger folk, hvorfor de dyrker stokkonservative traditioner, vil de svare, at ”sådan gjorde min far, bedstefar og oldefar også”, men det er en meget tilbagestående tankegang, der viser, at folk ikke har udviklet sig.”
Det samme princip gælder ifølge Tarek i forhold til kvinder.
”Vi kan ikke opretholde en struktur, hvor kvinden altid har ansvaret for de daglige, praktiske gøremål, hvis de begge er uddannet. Det er en naturlig udvikling, at man deler opgaverne, når man begge er på arbejdsmarkedet. Alt i alt skal traditioner og kultur ikke være noget, som hæmmer os, men tværtimod noget, der letter vores tilværelse,” mener han.
Hvorfor er der ikke nogen nydansk forfatter?
Inspirationen til MuhameDANEREN fik Tarek fra sin barndom.
Som barn boede han i Vejle, hvor han på biblioteket ledte efter en bog, som var skrevet af en nydansk forfatter. Men han fandt ikke noget. Det gentog sig på gymnasiet og universitetet. Der havde ganske vist været forfattere med en anden etnisk baggrund end dansk, men de var ikke nået ud til et større publikum eller havde ikke skrevet om et mainstream-emne. Hvis nydanskerne skal blive en del af samfundet, er det vigtigt, at flere med udenlandsk baggrund skriver, mener Tarek.
”Alt for længe har integrationsdebatten været tegnet af integrationseksperter og –politikere, men hvis det fortsætter sådan, bliver vi aldrig en normal del af samfundet.”
Efter at have været i praktik hos Politiken og udsendt til Bruxelles, vendte Tarek tilbage til studiebyen Odense og flyttede ind i det socialt belastede Vollsmose-kvarter, hvis mangfoldighed og historier inspirerede den unge journalist.
”Det var noget af et skift at komme fra diplomatkvarter i Bruxelles, hvor alle gik i fint tøj til at møde folk i Vollsmose og sidde i vaskekælderen og skrive min bog,” fortæller han.
14-årig dreng brugte lommepenge på at købe MuhameDANEREN
Da MuhameDANEREN så udkom i september, ville begejstringen fra danske aviser og anmeldere ingen ende tage. Alle store dagblade har skrevet om bogen, og flere steder kom den på forsiden. Selvom bogen er henvendt til alle, har mange nydanskere kunnet spejle sig i den og de mange skæbner, som den fortæller om.
Især er der en dreng, som Tarek ikke glemmer.
”En 14-årig, arabisk dreng, som aldrig havde købt en bog før, sendte mig en mail om, at han havde brugt sine lommepenge på at købe MuhameDANEREN. Hvis jeg skulle udgive endnu en bog, ville han igen bruge sine penge og også købe den, lod han mig vide. Det var den bedste anmeldelse, jeg nogensinde har fået,” fortæller Tarek.
Ofte oplevede Tarek, at udefrakommende udelukkende opfattede ham som nydansker.
Han var til foredrag, hvor ordstyreren spurgte ham, om hun skulle introducere ham som nydansker, flygtning ellerindvandrerforfatter. Tarek spurgte: ”Kan du ikke bare sige forfatter?”
”Det er en irriterende følelse. Min bog handler ikke om integrationsproblemer, men menneskets skrøbelighed. Hvis man skifter de 20 fiktive personers navne ud med danske navne, så har vi pludselig et kærlighedsproblem, et eksistensproblem og problemer medfamilierelationer – al sammen ting, der også findes hos etniske danskere. Det er åbenbart stadig nyt for folk, at man som nydansker kan arbejde med andet end integration, for jeg skriver jo om alt muligt,” siger Tarek, der allerede nu arbejder på sin næste bog.
Du kan være mange ting på én gang
Jeg studsede over, hvorfor Tarek netop havde valgt titlen ”MuhameDANEREN” – denne betegnelse, som Mogens Glistrup – og mange før ham – bevidst brugte for at nedgøre muslimer gennem 80’erne og 90’erne.
Men egentlig giver det rigtig god mening, at titlen blev, som den gjorde.
En dag sad Tarek i Bruxelles under en briefing og tegnede på sin blok med sin kuglepen. Lige pludselig stod der ”Muhamedaneren”, på en måde, så betegnelsen deltes efter ”Muhame-”. Han opdagede, at denne kontroversielle term egentlig indeholdt ordet ”daner” – svarende til dansker.
Og netop det er en af Tareks mange pointer. Man kan sagtens både være muslim og dansker samtidig. Men det er ikke nødvendigvis det, der definerer dig.
Om Tarek formår at ændre vores holdning til det spørgsmål, vil fremtiden vise. Men med Tareks indtog på forfattermarkedet herhjemme, har Danmark fået en ny og stærk stemme.
”Tarek Omar har helt klart talent. Alene dét, at man ikke aner, hvad der vil ske, er ret enestående i dansk litteratur. Tarek Omar tager tyrene ved hornene, indvandrerne og danskerne, og styrer dem med stor litterær sikkerhed ind i båsen – sammen. Med en af novellerne (Den Leende Ko’ red.) får man på 20 sider mere indsigt i Mellemøstkonflikten end gennem 1000 tv-aviser. Her bliver man som »indfødt« rystet og rørt.” Weekendavisen:26.08.2011
”Novellerne viser i uhyggelig grad, at integration er et sandt minefelt af sprængfarlige forventninger og idealer både inden for familien og uden for i samfundet. Tarek Omar er kritisk, men ikke på den politisk korrekte måde. De umisforståelige pointer svæver blødt undrende gennem luften, og lader ane, at noget så udefinerligt som forståelse mellem mennesker opstår et eller andet sted imellem udblik og indblik.” Jyllands-Posten:26.08.2011
”Novellerne beretter om den eksistentielle skrøbelighed, der ofte følger med, når mennesker kastes ind i nye livssituationer; en ofte voldsom oplevelse for den enkelte, som lykkes Tarek Omar at skildre fint med både indlevelse og sensibilitet gennem små hverdagshistorier. MuhameDANEREN virker, fordi han lader denne følelse komme til udtryk på vidt forskellige måder, hos vidt forskellige mennesker.” Fyens Stiftstidende: 25. 08.2011
”Ordspillet i titlen rammer knivskarpt gamle Glistrups fremmedangst – man kan næsten høre ham drivende af foragt lægge trykket på de sidste stavelser – og det er her, guldet ligger begravet: De er jo danere, denne novellesamlings hovedpersoner. Ligesom os andre. Tarek Omar kan sine danske klassikere og bruger sproget til at beskrive det nydanske univers. Jeg ser frem til at læse mere fra Omars pen.” Ekstrabladet: 28.08.2011.
